Frederikshavn FI

Frederikshavn fI mister succestræner

Morten Holmen siger farvel ved udgangen af den igangværende sæson

Morten Holmen stopper som træner for Frederikshavn fI efter indeværende sæson. Arkivfoto: Bente Poder
Morten Holmen stopper som træner for Frederikshavn fI efter indeværende sæson. Arkivfoto: Bente Poder

HÅNDBOLD: Når Frederikshavn fI‘s håndboldherrer til sommer tager hul på den nye sæson, bliver det med en ny træner ved roret. Den nuværende cheftræner, Morten Holmen, har således meddelt klubben, at han stopper ved udgangen af indeværende sæson.

– Vi er en lille forening og en lille klub. Der er grænser for, hvad vi kan tilbyde. Morten er et ambitiøst menneske, der gerne vil videre i jagten på spændende udfordringer, siger sportschef Claus Fonseca, der begræder trænerens beslutning.

Under Morten Holmens styre har klubben således etableret sig i midten af 1. division.

– Med Morten er det enten 100 procent eller ingenting. I starten pressede han spillerne og øgede træningsmængden, men efter noget tid accepterede de det. Vi har ikke et stjernehold, og vi aflønner ikke spillerne, men det har klart ses på resultaterne, at de er kommet i bedre form, siger Claus Fonseca.

Cheftræneren er ikke den eneste fra familien Holmen, der er dybt engageret i Frederikshavn fI. Morten Holmens hustru, Hanne Frandsen Holmen, fungerer som assistent og målmandstræner, mens sønnerne Daniel og Kasper begge spiller på holdet. Deres fremtid i klubben er uafklaret.

Frederikshavn fI indtager en aktuel niendeplads i 1. division.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden