Politi

Uheld midt i eftermiddagstrafikken skabte kø og forlænget rejsetid

Vejdirektoratet meldte om forlænget rejsetid på helt op til en time

Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret kl. 17:05

Opdateret 17.00 med nye oplysninger fra Nordjyllands Politi

En havareret bil i Limfjordstunnelen skabte torsdag eftermiddag lang kø i nordgående retning på E45 Nordjyske Motorvej mellem Aalborg C og Nørresundby C.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix sagde kort efter meldingen om uheldet, at en bil holdt stille i tunellen, men at der ikke var nogen tilskadekomne.

Både Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab var på stedet med flere biler, spor var spærret, og Vejdirektoratet meldte om forlænget rejsetid på helt op til en time.

Senere torsdag eftermiddag fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus, at trafikken igen forløber som normalt.

- Det ser fint ud. Det hele kører igen nu, siger han og oplyser, at alle spærringer er ophævet igen.

Ingen er kommet til skade, tilføjer han.

Hvorfor bilen holdt stille i tunnelen, ved politiet ikke.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden