Eftersøgning i Limfjorden: Ung mand formodes død
Er set på kamera på Limfjordsbroen
Opdateret kl. 11:00
Kort efter midnat natten til søndag indledte Nordjyllands Politi en eftersøgning af en 24-årig mand, der havde forladt sin lejlighed i Aalborg i nedtrykt sindstilstand.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Martin Møller, fortæller, at video-overvågning viser, at en mand - formentlig den 24-årige - er gået op på broen. Men overvågningen viser også, at han ikke har forladt den på naturlig vis igen.
- Så derfor er vi overbevist om, at han er hoppet i Limfjorden fra broen, siger vagtchefen.
Det er også den besked, de pårørende har fået.
En helikopter-eftersøgning i nat gav intet resultat.
Vagtchefen oplyser, at man har været i kontakt med Nordjyllands Beredskab og Beredskabsstyrelsen, og konklusionen blev, at man søndag har sat både i vandet for at lede efter manden med dykkere.
- Rådgivning på Livslinien
- Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
- Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
- Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
- Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.