Vejret

Her er meteorologernes bud: Sådan bliver dit sommervejr

Meteorologerne er klar med et kig på sommervejret i juni og juli

Vestre Fjordpark i Aalborg er flittigt besøgt om sommeren.
Vestre Fjordpark i Aalborg er flittigt besøgt om sommeren. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 16:29

Paraply eller solcreme?

Måske er blikket allerede rettet mod den første del af sommeren, og nu er DMI klar med sit bud på, hvordan vejret bliver i juni og juli, hvor mange holder sommerferie.

Og det bliver vist ikke så ringe endda. Som vi siger i Nordjylland.

Hvis vi først ser på temperaturen, så er meldingen for begge måneder, at den bliver omkring eller noget over normalen.

Og mens det altså tyder på, at første del af sommeren ikke bliver alt for kølig, så kan vi heller ikke forvente masser af nedbør: Mængden bliver under eller omkring normalen, skriver DMI i sin sæsonprognose.

Her står der også, at juni generelt byder på overvejende tørt og solrigt, men i perioder mere ustadigt vejr. Vender vi blikket mod juli, er overskriften, at vejret bliver mere ustadigt - men i perioder også tørt, varmt og solrigt vejr.

Så alt i alt tyder det på, at vi kan se frem til en sommer af de bedre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden