Ildebrand

Heste reddet ud fra brændende gård

To kvinder blev efterfølgende tilset af sundhedsfagligt personale

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 14:59

HALS: En gård har onsdag morgen været i brand i Hals. Det fortæller indsatsleder Bent Pedersen fra Nordjyllands Beredskab.

Beredskabet fik klokken 6.14 en melding om brand på en gård på Skovsgårdsvej i Hals, hvor en hestestald var fyldt med røg.

Hurtigt blev det dog konstateret, at hestene var kommet ud. Det var to kvinder, der havde fået hestene ud.

Da beredskabet kom frem, lokaliserede de branden til et rum i forbindelse med et fyrrum. Her var branden opstået i transportbåndet, der fører flis til fyret.

Her fik beredskabet slukket branden og luftet ud.

Indsatsleder Bent Pedersen forklarer, at der umiddelbart ikke var fare for, at branden skulle sprede sig, fordi bygningen var bygget op således, at fyret stod i sit eget rum, der var lavet af mursten.

Havde ilden dog fået fat i flisoplageret, kunne den have spredt sig.

De to kvinder, som fik hestene ud af stalden, blev efterfølgende tilset af sundhedsfagligt personale.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden