Hjælp søges: Kender du denne skulptur?
Efterlysning: Kunsthal Nord udlover seks flasker vin og taknemmelighed til den, der kan hjælpe kunsthallen med historien bag ukendt skulptur.
Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:03
AALBORG: I forbindelse med den aktuelle udstilling ”Provisorisk Landskab” i Kunsthal Nord, har de to kunstnere Jan Danebod og Peter Olsen lånt to skulpturer fra Aalborg Kommunes magasin.
Den ene er de tre gratier fra det originale Kayerøds Springvand, der står som kopi foran Aalborg Stadsarkiv i Arkivstræde. Den anden har de intet kendskab til - hverken hvad angår kunstneren bag, materiale, hvornår den er lavet, samt hvor den har stået i bybilledet.
Det piner Henrik Broch-Lips som kunsthistoriker og som kunsthalsleder, og han spørger nu borgerne til råds. Kan du hjælpe med at opklare kunsthistoriemysteriet, er der seks flasker vin på højkant til den første, der kan komme med korrekte oplysninger. Svaret kan sendes til info@kunsthalnord.dk eller gives til kunsthallens udstillingsvært, hvor man også er velkommen til at kigge forbi og se nærmere på skulpturen. Der er gratis adgang.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.