Humor er vores supervåben, når tingene har været allersværest

Her går "stafetten" rundt blandt landsdelens børnefamilier, der skal svare på en række spørgsmål. Formålet med "stafetten" er at gøre os klogere på hinanden - og måske ligefrem at kunne inspirere.

Denne gang medvirker Mikael Espensen, der er stifter og kreativ direktør i LykkeLiga

Navn: Mikael Espensen

Børn: Kaya 2007, Rosa 2009

Gift med: Charlotte, der arbejder med partnerskaber i LykkeLiga

Bopæl: Vejgaard, Aalborg

Alder: 49 (1975)

Stilling: Stifter og Kreativ Direktør i LykkeLiga

Hvad er du optaget af i dit familieliv lige nu?

Mine to døtre er 15 og 16 år - og de tager begge på efterskole til næste skoleår. Så lige nu går min hustru og jeg rundt og småtuder lidt over tanken om, at huset bliver tomt.

Generelt synes jeg, at det fylder lidt for os, dét med at børnene nu bliver store og selvstændige. 

Det er både en glædelig tid fyldt med stolthed, men også en tid hvor man let bliver nostalgisk og pludselig finder sig selv bladrende i fotoalbummet med babybilleder. 

Og så skal man jo genopfinde sig selv. Hvad var det nu, jeg gik op i, før vi blev familie?

Og ellers er jeg meget optaget af, at min ældste datter Kaya om lidt bliver 18 år. Hun har Downs syndrom, og det betyder, at overgangen til voksenlivet er kompliceret. Hvad gør vi med MitID? Hvor skal hun bo? 

Vi oplever desværre, at boksehandskerne skal frem, når vi skal sikre Kayas fremtid sammen med kommunen.

Hvordan får I hverdagen til at hænge sammen som familie?

Jeg tror først og fremmest, at vi sænker skuldrene og sætter ambitionerne ned. Lige før Nordjyske-fotografen kom og tog billeder, fjernede jeg vores støvsuger, der har stået midt på stuegulvet i tre uger.

Vi øver os i at sige “det er lig' maje” til ting, som faktisk er det. Selvfølgelig skal der slås græs i haven… men det behøver jo ikke at være hvert år!

Og så er vi så heldige, at vores Kaya godt kan lide at have styr på tingene. Hun har en tavle i køkkenet, hvor alle ugens dage planlægges med tegninger, der symboliserer de aktiviteter, som venter.

Jeg har vist ikke fortalt det til min kone, men dén tavle er faktisk også min primære indsigt i vores planer.

Hvordan tackler I det pres, der kan følge med både arbejde og forældreskab?

Min kone Charlotte og jeg har været selvstændige med reklamebureauet Weltklasse i næsten 20 år. Det har været en konstant mental linedans. 

Jeg tror faktisk at vores familieliv og børnene har hjulpet os med at holde stress fra døren. Der har ligesom altid været noget, der var vigtigere derhjemme.

I foråret solgte vi forretningen og kastede os begge 100 procent ind i vores hjerteprojekt “LykkeLiga”. Her er det en ny balance at huske fritiden, fordi vi er så engagerede i projektet.

Hvad gør I for at skabe kvalitetstid sammen som familie?

Vi rejser, rejser, rejser! Vi har decideret kollektiv rejsefeber, så det grænser til det sygelige. Vi har haft børnene med på lange rejser, siden de var nyfødte, og det har givet os mange måneder, hvor vi bare var os fire. 

Vi er rigtigt gode til det der med at gå i total familie-osmose. Det kan vi heldigvis også gøre hjemme i sofaen fredag aften.

Hvordan taler I med jeres børn om de udfordringer, de kan møde som skolebørn?

Vi gør det så godt, vi kan. Men jeg kan altså også godt huske, hvordan jeg selv havde det som 15-16-årig …

Jeg synes ikke, at voksne var særligt nemme at tale med dengang. Det prøver jeg altid at huske, når jeg skal tale om svære emner med pigerne.

Hvad betyder det for dig at være en nordjysk familie i dagens Danmark?

Jeg elsker Aalborg! Da min hustru og jeg var nyuddannede, drømte vi om at flytte til København. I dag kunne jeg ikke forestille mig at forlade Aalborg. Der er bare noget … ægte ved byen. 

Og i en verden af kunstig alt-muligt, har jeg brug for det ægte Aalborg. Jeg er rigtigt glad for, at det er her, mine børn vokser op.

Hvilke værdier forsøger I at give videre til jeres børn?

Da vi fik Kaya ind i vores liv, blev hele mit værdi-apparat genstartet. Downs syndrom er, foruden at være et handicap, også en komplet anden måde at gå til livet. Kærlighed og nærvær er altoverskyggende. 

Derfor føles det nogle gange, som om det er Kaya, der har givet værdier til mig og ikke omvendt.

Vi insisterer på optimisme. Der er så meget forfærdeligt i verden og livet, at sortsyn kan blive en automatreaktion. Vi lærer vores børn at se lyst på livet og grine af tingene.

Humor har været vores supervåben, når tingene har været allersværest. Udefra ligner det nok en ret sort humor, men det virker!

Hvad bekymrer dig mest ved at være forælder i dag?

Jeg bekymrer mig grundlæggende ikke. Jeg tror helt ægte på, at vores unge mennesker har styr på det! Jeg kunne sagtens lukke verdens-angsten ind og tænke tungt. Men det nytter ingenting. 

Selvfølgelig er der alverdens udfordringer i fremtiden for mine børn, og jeg lyver også lidt, når jeg påstår, at jeg ikke bekymrer mig.

Men jeg tror altså på, at bekymring er unyttig.

Hvordan tackler I skærmbrug og teknologi i jeres familie?

Vores piger er første generation af iPad-babyer. De er helt bogstaveligt født med en skærm i konstant nærhed. Derfor har det også været en livslang øvelse i vores familie at regulere skærmtid. 

Vi prøver også at hjælpe hinanden - for vi forældre er mindst lige så slemme som børnene.

Kaya er begyndt at have sin iPhone med i skole. Forud havde vi en lang snak om, at den altså helst skulle blive i tasken, så hun havde tid til at være sammen med vennerne i stedet for at glo på skærmen. 

Nu kommer hun stolt hjem hver dag og viser mig sin statistik over skærmtid. Hun klarer det rigtigt flot, og den lille ting med at kigge på skærmtiden hver dag hjælper hende til at holde fast. Det burde vi vist alle sammen gøre hver aften!

Hvordan finder I tid til jer selv som par eller individer, når familielivet fylder?

Charlotte og jeg har jo arbejdet sammen altid. Det er der mange, der ikke kan forstå, vi kan. Men vi er gode til at tænde og slukke for work-mode. Og så er vi faktisk gode til at være kærester - tage på weekend-ture, på restaurant osv.

Hvad drømmer du om for din families fremtid?

Jeg drømmer om, at vores familie holder sammen. At vi også - når pigerne er voksne - kan gå i familie-osmose i en sofa og holde fast i vores fælles dumme humor. Og så drømmer jeg selvfølgelig om, at vores børn bliver lykkelige i deres helt eget liv.

At de kommer til at mavegrine og få kram hver eneste dag!

Hvem bør have forældrestafetten næste gang?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Ditte Maria Kollerup, som er virksomhedsejer (KFS Boligbyg) og har nogle meget skarpe holdninger til familieliv.