Debat

Hvis ikke dette er en parkering skrumspringsformulering, så ved jeg ikke hvad

- For at sætte prikken over i-et, har Oparko så, i sin sidste skrivelse, meddelt mig: "Det som du har modtaget er ikke en afgift, men nærmere en efteropkrævning, hvorfor denne er lovlig". Hvis ikke dette er en parkeringskrumspringsformulering, så ved jeg ikke hvad, lyder det i indlægget. 
- For at sætte prikken over i-et, har Oparko så, i sin sidste skrivelse, meddelt mig: "Det som du har modtaget er ikke en afgift, men nærmere en efteropkrævning, hvorfor denne er lovlig". Hvis ikke dette er en parkeringskrumspringsformulering, så ved jeg ikke hvad, lyder det i indlægget.  Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret 12. december 2025 kl. 11:05

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Man siger at: "Den, der tier, samtykker", og det må vist siges at være ganske rigtigt i denne sammenhæng. Hotel Helnans receptionschef er orienteret og vidende om, at Oparko opkræver ulovlige parkeringsafgifter på Helnans private parkeringsområde, og alligevel har man undgået at skride ind over for denne ulovlige procedure.

For det er vel ikke sådan, at Oparko kan skalte og valte med parkeringsregler, uden Helnan accepterer det?

Jeg skrev fornylig et læserbrev om mine trakasserier i forbindelse med et parkeringsforløb på netop Hotel Helnans private parkeringsplads, hvor man tilsyneladende har givet carte blanche til parkeringsselskabet Oparko med hensyn til at "komme efter" hotellets kunder.

Det korte af det lange er, at jeg i forbindelse med en forudbetalt parkering på området, fik en digital opkrævning i min mailboks, en uge efter parkeringen, på 250 kroner. 

Jeg har efterfølgende haft et par meningsudvekslinger med Oparko vedrørende en annullering af dette beløb, der er afstedkommet af, at jeg brugte mere end tre minutter, fra jeg passerede deres kamera ved indgangen, til jeg aktiverede pengemaskinen (parkeringsautomaten) på pladsen.

Denne fremgangsmåde betegnes af transportminister Thomas Danielsen som et "parkeringskrumspring". Jeg citerer: "De usynlige kontrolafgifter hører ingen steder hjemme. Det er uden undtagelse ulovligt at eftersende en kontrolafgift. Den slags parkeringskrumspring, som den uheldige hotelgæst i Aalborg blev udsat for, bør ikke kunne fortsætte".

For at sætte prikken over i-et, har Oparko så, i sin sidste skrivelse, meddelt mig: "Det som du har modtaget er ikke en afgift, men nærmere en efteropkrævning, hvorfor denne er lovlig". Hvis ikke dette er en parkeringskrumspringsformulering, så ved jeg ikke hvad.

Sagen er derfor stadig uafklaret, for som Oparko afslutter: "Vi fastholder sagen".

De nævner dog også i deres skrivelse, at jeg har mulighed for at klage til Parkeringsklagenævnet, hvilket jeg så må gøre, når de nu ikke vil rette ind efter gældende lovgivning, og når Hotel Helnan stadig faciliterer ulovlige inddrivningsmetoder på deres parkeringsplads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden