Farmor kører fra Aarhus til Vejgaard hver mandag – og giver familien det vigtigste af alt

Det er omdrejningspunktet i et nyt format i Nordjyske, som vi kalder "forældrestafetten".

Her går "stafetten" rundt blandt landsdelens forældre, der skal svare på en række spørgsmål.

Formålet med "stafetten" er at gøre os klogere på hinanden - og måske ligefrem at kunne inspirere.

Navn: Camilla Løgtholt Nielsen
Børn: Svend (2019) Bjørn (2021)
Gift med: Loui Løgtholt Nielsen, der er bygningskonstruktør og arbejder som projektleder for Kai Andersen
Bopæl: Vejgaard
Alder: 1988 (36 år)
Stilling: Selvstændig yogalærer

Hvad er du optaget af i dit familieliv lige nu?

Jeg er virkelig optaget af rolige og langsomme morgener. Vi er så privilegerede ikke at have travlt med at skulle ud af døren. Det giver en ro og tryghed at kunne starte dagen roligt - og både have tid til hygge og gode snakke. 

Jeg ved, det er på lånt tid, da vores store dreng skal i skole til sommer, så vi værdsætter det så længe, det er muligt.

Mere aktuelt er jeg optaget af, hvordan vi får en ny hverdag til at hænge sammen efter sommerferien, hvor vores mindste søn Bjørn er startet i børnehave, samme sted som storebror.

Og derudover er min mand, Loui, i Kalundborg tre hverdage, så det er en helt ny hverdag. 

Det er vigtigt for mig, at den overgang bliver så flydende som muligt for børnene, som er noget jeg føler, vi lykkes med, fordi jeg har fleksibiliteten som selvstændig, samtidig med vi har en stor og meget hjælpsom familie, der hjælper med at få det logistiske puslespil til at gå op.

Hvordan får I hverdagen til at hænge sammen som familie?

Det er en stor prioritering for mig, at mine børn skal være så lidt i institution som muligt.

Det er vigtigt for mig, at jeg er mere sammen med dem end pædagogerne i børnehaven. Ikke fordi vi er imod institutionslivet – tværtimod elsker vi drengenes børnehave og de fantastisk vidunderlige pædagoger, der gør hverdagen tryg for dem, når de er der.

Men balancen mellem familielivet og mit selvstændige yogavirke er den helt store udfordring til tider. Og særligt nu med en mand, der er væk en del af ugen.

En udfordring vi løser, fordi vi blandt andet har farmor-mandag, hvor hun tager turen fra Aarhus til Aalborg og henter drengene tidligt, laver mad sammen med dem og putter dem, så jeg kan køre på arbejde og have mine eftermiddagsklasser.

Jeg er heldig at have en del arbejde i dagtimerne, men jeg kan ikke undgå og vil ikke undvære eftermiddage, aftener og til tider weekender som selvstændig yogalærer, hvor jeg et par gange om året har weekend-retreats samt månedlige weekendworkshops.

Hvordan tackler I det pres, der kan følge med både arbejde og forældreskab?

I og med vi har prioriteret som familie, at jeg ikke arbejder fuld tid, så føler jeg også, vi allerede dér skåner os for det helt store pres.

Jeg er meget bevidst om, at det er de ’hårdeste’ år lige nu med små børn, men også helt særlige.

Tiden går jo som bekendt, inden vi får set os om, så det er vigtigt for mig f.eks. at kunne holde en fridag med drengene ugentligt, både sammen og hver for sig, hvor vi laver noget, de interesserer sig for.

Den frihed og mulighed er guld værd for os alle - og er enormt genopladende for de til tider pressede energibatterier.

Hvad gør I for at skabe kvalitetstid sammen som familie?

Vi prøver så vidt muligt ikke at fylde vores kalender for meget ud, så der er tid til bare at være og også kunne være spontane i weekenderne.

Vi elsker at være sammen med familie og venner, men i den grad også bare at være sammen os fire. Drengene har begge gået i verdens bedste naturdagpleje, så vi - og de - elsker naturen og udelivet.

Vi bruger Signalbakken meget, hvor der både er får, skov og smuk natur året rundt, det er hverdagslykke at have det i baghaven.

Derudover er vi heldige, at drengenes bedstefar og bedstemor har sommerhus i Blokhus, så vi nyder også meget at tage en tur til Vesterhavet.

Hvordan er det at have to børnehavebørn?

Vi vidste på mange måder ikke, hvad vi gik ind til da vores store dreng startede i børnehave, men jeg må sige, at vi i hvert fald er blevet positivt overraskede.

For os er det en god balance, at de har deres fridage og korte dage, men samtidig er de en del af et fantastisk fællesskab af andre børn og dedikerede og kærlige voksne, der sætter rammen om en rar og tryg hverdag.

Det er guld værd for os at kunne gå derfra med ro i maven om morgenen, og vi føler os heldige. Vi har kun oplevet en god kommunikation, og at vores børn bliver set og mødt i øjenhøjde, hvilket er essentielt for det gode samarbejde, der skal være for, at vores børn er i trivsel.

Lige nu er vi i en overgang fra dagpleje til børnehave - og fra børnehave til skole, så det er noget vi taler meget om. Både sammen som familie og sammen med pædagogerne nede i børnehaven.

Hvad betyder det for dig at være en nordjysk familie i dagens Danmark?

Jeg er selv vokset op i Thise ved Brønderslev og har selv haft en god barndom på landet. Men jeg har allerede været bevidst om - inden vi fik børn - at vi gerne vil give dem en opvækst med mere byliv.

Her har det været perfekt for os at finde et hus i Vejgaard, som er lidt en by i byen. Her er alt, hvad vi skal bruge, og vi er i gåafstand til alt, hvad vi kunne ønske os af spisesteder, svømmehal, natur og kulturoplevelser.

Det er også vigtigt for mig, at drengene bor tæt på deres venner og på sigt fritidsinteresser.

Hvilke værdier forsøger I at give videre til jeres børn?

Det er utrolig vigtigt for os at skabe et trygt hjem, hvor de kan få lov til at udforske og udvikle sig som de små selvstændige mennesker, de er.

At vi vil støtte dem på den vej, de vælger at forfølge. At guide dem og sætte kærlige grænser – lære dem at sige “ja”, når de mener “ja” - og “nej”, når de mener “nej”. Så dét også er noget, de lærer at tage med ud i deres liv.

Hvad bekymrer dig mest ved at være forælder i dag?

At jeg synes samfundet til tider kan føles som om, vi hele tiden bliver målt og vejet i, hvad der er det rigtige og det forkerte at gøre.

Det kan gøre det urimeligt besværligt at finde sin egen måde at gøre tingene på, fordi man hurtigt kan føle sig dømt. Vi kan vel alle være bekymrede for, om vi gør det godt nok, er gode nok forældre og gode nok mennesker?

Men for at den bekymring og tvivl ikke skal gå ud over - og også bo i den næste generation - er det vigtigt at erstatte bekymringen med troen på, at vi gør det godt. Det er også vigtigt at have en større nysgerrighed og åben tilgang til hinanden, så vi måske kunne inspireres.

Hvordan tackler I skærmbrug og teknologi i jeres familie?

Det er noget, der fylder en del, da jeg føler, det er en ret svær balance.

Selvom nogen mener det modsatte, føler jeg, at vi har gjort det nemt for os selv ikke at have en iPad for eksempel.

Vores børn er ret små, så vi er inde over alt, hvad der bliver set, og det føler jeg er det vigtige for os.

At det ikke handler om så og så mange minutter/timer per dag, men mere kvaliteten af, hvad de ser.

Jeg er selv tangerende til at være håbløs, når det kommer til teknologi, da jeg holder fast i at have fysiske notesbøger osv. Det er både en frihed, men også en udfordring i takt med, at alt digitaliseres.

Så det er et vigtigt, men svært spørgsmål, synes jeg.

Hvordan finder I tid til jer selv som par eller individer, når familielivet fylder?

Det kan være svært at få prioriteret og set hinanden i øjnene, når hverdagen kører.

Vi taler tit om, at det ikke altid behøver at være en weekendtur eller “noget stort”, men små ting i hverdagen, hvor vi får tjekket ind med hinanden.

Hverdagen er jo den, der er mest af - og også dér vi hurtigt mister kontakten til hinanden. Udover dét er vi begge meget “på” på vores jobs, hvilket betyder vi har brug for alene-tid til at få ladet op igen.

Jeg synes, vi er gode til at give hinanden det rum - på trods af at jeg har meget skiftende arbejdstider.

Vi forsøger en gang om året at tage en kærestetur. Vi rejste meget sammen, inden vi fik børn, så vi har heldigvis sparet en del oplevelser op på den konto.

Hvad drømmer du om for din families fremtid?

Inden vi fik børn, rejste jeg jorden rundt i flere år, og selvom det betyder, at jeg lige nu ikke har stor udlængsel, er det en stor drøm at vise drengene verden, mangfoldigheden, forskellige kulturer og måder at leve på.

Dét at rejse og se verden har i den grad formet mig til dér, hvor jeg er i dag både som yogalærer og menneske, så det er vigtigt for mig at give videre.

Det er helt klart en drøm at tage et år ud af kalenderen og rejse ud i verden sammen som familie.

Hvem bør have forældrestafetten næste gang?

Det skal Sinne Riis. Sinne - en god ven og en kæmpe ildsjæl. Hun er en af de få, der lyser op i mængden med sin hjertevarme. Jeg har lært Sinne at kende igennem børnehaven, hvor hendes søn Sylvester går sammen med mine drenge.

Sinne er en fighter og et enormt kreativt menneske, som jeg er meget inspireret af. Og det er jeg sikker på, at mange også vil blive. Hun jonglerer en ADHD-diagnose, som hun har fået sent i livet, samtidig med at være græsenke halvdelen af tiden med et overskud, som er beundringsværdigt.

Ingen kan skabe små universer og stemninger som Sinne, og det er bare en sand fornøjelse at se hendes kreativitet udspille sig - og opleve hendes helt unikke tilgang til at skabe fællesskaber.