Forældrestafetten

Derfor er tiden med børnene vigtigere end nogensinde

- Vi vil generelt gerne præstere. Ingen bryder sig om at skuffe - eller ikke at gøre det "godt nok". Jeg hader at nedprioritere mine børn, siger Mads Jeppesen


Opdateret 07. januar 2026 kl. 11:42

Hvordan er det at være familie i Nordjylland? Hvordan får børn og voksne hverdagen til at hænge sammen? Hvad er forældrene optaget af? Og hvad drømmer de om?

Det er omdrejningspunktet i et nyt format i Nordjyske, som vi kalder "forældrestafetten".

Her går "stafetten" rundt blandt landsdelens forældre, der skal svare på en række spørgsmål.

Formålet med "stafetten" er at gøre os klogere på hinanden - og måske ligefrem at kunne inspirere.

Hvad er du optaget af i dit familieliv lige nu?

Efter sommeren begyndte den mindste, Maggie, som er 6 år, i folkeskolen.

Jeg føler derfor, at vi officielt ikke længere er en småbørnsfamilie, men nu befinder os på et andet stadie i vores familieliv, hvilket bestemt får mig til at fastholde og nyde hvert øjeblik, hvor mine børn stadig er børn og ikke teenagere eller små voksne.

Mads Jeppesen
  • Børn: Felix (2014), Maggie (2018)
  • Gift med: Luisa Faitanini-Jeppesen, der arbejder som koordinator, Aalborg Kommune
  • Bopæl: Aalborg, Vejgaard
  • Alder: 1984 (39 år)
  • Stilling: Filminstruktør, freelancer

Jeg havde selv en god barndom og vil så gerne skabe en masse gode kerneminder og værdier for dem, mens deres sind stadig er åbne for det.

Det er bestemt noget, jeg tænker over i disse tider.

Hvordan får I hverdagen til at hænge sammen som familie?

Som selvstændig har jeg en masse frihed til at prioritere, hvilket kan være en stor hjælp i hverdagen, men på den anden side er jeg også nogle gange væk i flere dage og af og til i et par uger.

- Jeg synes generelt, at vi er gode til at hive stikket i weekenderne og bruge tid sammen der. Foto: Lars Pauli

Her hjælper det, at min kone Luisa - udover sit generelle overskud - har en god arbejdsplads, der giver mulighed for fleksibilitet og for at tage en arbejdsdag hjemme, når det er nødvendigt.

Derudover er det skønt, at vi har forældre og svigerforældre i byen, som kan træde til, hvis fritidsinteresser og andet kolliderer.

Vi har generelt et rigtig skønt netværk af venner og forældre til børnenes venner, som både tilbyder hjælp og - lige så vigtigt - beder om hjælp, når det er nødvendigt.

Hvordan tackler I det pres, der kan følge med både arbejde og forældreskab?

Jeg har uden tvivl et drive i mit professionelle virke, der til tider kan være hårdt for mig selv. Et evigt ønske om at blive bedre, præstere og levere et godt produkt, hvilket jeg som filminstruktør også konstant bliver målt på, men det er bestemt ikke det ideelle udgangspunkt som familiefar.

Jeg tror dog, at vi generelt altid gerne vil præstere og gøre det godt, når det kommer til arbejdet.

Ingen bryder sig om at skuffe eller ikke at gøre det "godt nok". Jeg hader at nedprioritere mine børn, fordi jeg står midt i en forestående filmproduktion, hvor der ofte er rigtig mange opkald og mails.

Men der kommer altid et vakuum på den anden side, hvor jeg i en periode kan være ekstra til stede for børnene og indhente det forsømte.

- Jeg føler derfor, at vi officielt ikke længere er en småbørnsfamilie, men nu befinder os på et andet stadie i vores familieliv, hvilket bestemt får mig til at fastholde og nyde hvert øjeblik, hvor mine børn stadig er børn og ikke teenagere eller små voksne Foto: Lars Pauli

Det er jeg virkelig opmærksom på at indhente som far, men jeg ville ikke kunne gøre det her, hvis ikke det var fordi, jeg havde en så skide sej kone, som er så god til at være på, når jeg ikke kan.

Hun er generelt virkelig god til at prioritere vores familie og sørge for, at vi finder tid til hinanden.

Hvad gør I for at skabe kvalitetstid sammen som familie?

Jeg synes generelt, at vi er gode til at hive stikket i weekenderne og bruge tid sammen der. Vores børn elsker (indtil videre) også at tilbringe tid med os, og de er rigtig gode til selv at foreslå aktiviteter.

Vi elsker også det, jeg bedst kan beskrive som en søndagsudflugter, hvor vi tager i skoven, til fjordbyen eller går en tur i nabolaget med hunden og får snakket sammen.

Børnene formulerer virkelig nogle sjove ting, når de går og filosoferer lidt over livet på de ture – alt fra døden til en kravlende myre bliver taget i betragtning.

Foto: Lars Pauli

Derudover fylder vi ofte spisebordet med tegnegrej, modellervoks eller brætspil, og vi hygger os en del med det, hvor vi fordyber os i ting sammen.

Hvordan taler I med jeres børn om de udfordringer, de kan møde som skolebørn?

Vi er heldige at have børn, der er meget snakkesalige og gerne deler deres hverdag i små detaljer.

På den måde føler vi, at vi har et godt indblik i deres trivsel. Men det er klart, at udfordringer kan opstå overalt, og det oplever vores børn jo også.

Vi har gjort meget for at skabe en åben atmosfære, hvor vi kan dele alt med hinanden, også når man selv har opført sig mindre heldigt.

Vi prøver at lære dem, at vi løser tingene gennem dialog, men også, at de kan lære at løse nogle ting selv, ved at tage tingene op med deres kammerater, hvis noget går dem på.

Jeg kan selv være dårlig til at italesætte et problem overfor en person, og så er det vel typisk, at det skal vores børn ikke tage med sig videre.

Hvad betyder det for dig at være en nordjysk familie i dagens Danmark?

Jeg må indrømme, at jeg som ung havde et stort ønske om at komme så langt væk som muligt. Det handlede uden tvivl mere om mig end om Nordjylland, men i dag er jeg glad for at være her, og endnu mere glad for, at mine børn er vokset op her.

Foto: Lars Pauli

Kunne jeg finde på at flytte ud i verden en dag?

Ja, jeg har lidt eventyrlyst på den front, men jeg er utrolig taknemmelig for, at mine børn er vokset op her i de rammer, som jeg også gjorde. Der er bare en anden ro heroppe, og vi har en særlig kontakt til naturen omkring os. Det har man i hvert fald, hvis man er klar til at inddrage den.

Jeg kan mærke roen sænke sig, hvis jeg f.eks har været i København nogle dage og vender hjem til Aalborg.

Hvilke værdier forsøger I at give videre til jeres børn?

Ja, man kan jo forsøge at opdrage sine børn så godt som muligt, men uanset hvad, så ender de ofte med at blive små mini-versioner af en selv, for de spejler sig i dig.

Vi er dog meget bevidste om, hvad vi vil give dem videre, og hvis vi skal koge det ned til det helt essentielle, så ønsker vi bare, at de bliver ordentlige og lykkelige individer.

Vi har tænkt meget over vores rolle som forældre, og hvordan vi optræder over for andre, foran Felix og Maggie, ude i verden.

Så selvom overskuddet nogle gange har været i bund, eller humøret ikke har været det bedste, har vi altid prøvet at finde energi til at vise overskud over for andre.

Foto: Lars Pauli

Om det er at tale pænt til kassedamen, hjælpe en udsat borger over vejen, eller en anden situation, hvor man skal optræde uselvisk, så er vi bevidste om, at ungerne iagttager os.

Intet gør mig mere stolt, end når de kommer og fortæller om, hvordan de har forsvaret en kammerat, eller jeg har iagttaget Maggie holde døren for en ældre dame på eget initiativ.

Hvad bekymrer dig mest ved at være forælder i dag?

Det, der bekymrer mig mest som forælder, er uden tvivl de sociale medier, som jeg i sidste ende ikke kan beskytte dem fuldstændigt imod.

Jeg kan kun forsøge at forberede dem og give dem et stærkt værdisæt på forhånd.

Tænk at vokse op og tro, at den verden, man ser på Instagram og Snapchat, er sådan, verden hænger sammen.

Det er skræmmende at tænke på, hvordan det kan påvirke deres selvbillede og forståelse af virkeligheden.

Det vigtigste, jeg kan gøre, er at lære dem at skelne mellem det ægte og det iscenesatte, så de har redskaberne til at navigere i den verden.

Hvordan tackler I skærmbrug og teknologi i jeres familie?

Vi er meget åbne over for teknologi i hjemmet, og især jeg prøver at vise børnene nye, spændende værktøjer til at være kreative, når muligheden opstår. Vi taler om AI og leger med tegneprogrammer på iPad osv.

Foto: Lars Pauli

Vi sorterer lidt i, hvad der er læring, og hvad der er ren underholdning. Det må gerne være sjov og ballade, men jeg undersøger altid, om noget er vanedannende eller indeholder mikrotransaktioner, da jeg gerne vil undgå den slags underholdning.

Vi har ikke haft en nul-tolerance over for iPads og smartphones, men sammenlignet med andre forældre er vi måske tæt på.

Vi kan også sagtens sidde og spille PlayStation med børnene og få masser af sjov ud af det. Selvom vi uden tvivl er lidt old school og som udgangspunkt søger de mere analoge løsninger, kan vi stadig finde glæde i digital underholdning sammen.

Hvordan finder I tid til jer selv som par eller individer, når familielivet fylder?

Jeg synes, vi er gode til at give hinanden mulighed for at være os selv, hvad enten det er sport, hobbyer eller andet. Jeg mener, hvorfor skulle man ikke gøre det?

Foto: Lars Pauli

Jeg tror også, at man får en gladere partner ved at lade hinanden udfolde sig på forskellige måder. Vi er jo selvstændige personligheder med forskellige interesser, så jeg er glad for, at vi kan have vores egne aktiviteter og give hinanden plads til dette.

Luisa er også god til at foreslå datoer, hvor vi kan komme afsted på en date uden ungerne, og her er vi heldige at have forældre og svigerforældre tæt på, som kan træde til.

Hvad drømmer du om for din families fremtid?

Vi er virkelig glade for det bånd, vi har sammen som familie, og én af de ting, jeg håber på, er, at vi kan bevare den kontakt og relation, selvom vores børn bliver ældre og mere selvstændige.

Jeg håber stadig, at Felix vil komme til mig, når han er 15 år, for at dele sine udfordringer. Jeg tror bestemt ikke, det er nemmere at være ung i dag, og jeg håber, at vores børn fortsat vil bruge os som deres støtte.

Jeg husker stadig mange af de samtaler, jeg havde med min mor som ung, da jeg havde svært ved at finde min plads i verdenen.

Så jeg håber, at vores nærhed består mellem os i vores lille firkløver. Jeg drømmer også om, at mine børn kommer godt igennem deres ungdom, for den periode er med til at forme dem som voksne og ender med at være en stor del af deres identitet.

Hvem bør have forældrestafetten næste gang?

Jeg vil gerne give stafetten til en virkelig sej kvinde ved navn Camilla Lykke Løgtholt. Hun er først og fremmest en fantastisk dygtig yogalærer, men endnu vigtigere er hun en stor inspiration til, hvordan man kan være omsorgsfuld mor - og drive sin egen forretning ved siden af.

Hun er først og fremmest familiemenneske - og dernæst selvstændig, men hvis du spørger mig, så lever hun jo af sin hobby og vil ikke gå på kompromis med sin rolle som mor ELLER som yogalærer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden