I et hvidt hus i Nordjylland har de produceret musik til Netflix-hit

I musikerkollektivet The Brew er forskellighed og sammenhold vigtige ingredienser, når der brygges musik.

Oliver EngQvist, Gregers Mogstad, Jesper Sidelmann og Peter Bang er gået sammen om at lave en musikerarbejdsplads i Nørresundby. Foto: Claus Søndberg <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Oliver EngQvist, Gregers Mogstad, Jesper Sidelmann og Peter Bang er gået sammen om at lave en musikerarbejdsplads i Nørresundby. Foto: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg

AALBORG:De joker med, det er billig husleje, der gør musikerkollektivet The Brew til en god ide. Godt gemt i mellem fabriksbygninger ligger det store hvide hus i Nørresundby, hvor The Brew rumsterer på første etage.

Måske er der en lille sandhed i joken, men den største faktor er uden tvivl sammenholdet mellem de fire musikere.

- Jeg har det bedste hold her i huset, siger Jesper Sidelmann.

Sammen med Gregers Mogstad, Peter Bang og Oliver EngQvist startede han stedet op i 2018, efter at de alle havde været en tur i Sydkorea. Her besøgte de SM Entertainment. En hit-fabrik hvor ukendte artister kommer ind, får skrevet musik, produceret musikken, promoveret sig selv, og så derefter bliver spyttet ud som etablerede musikere.

- Vi tænkte, vi ville lave en Aalborg-version af det. Vi har arbejdet sammen meget på kryds og tværs før The Brew, men så gik det op i højere enhed i 2018, hvor de andre flyttede her til Aalborg, fortæller Gregers Mogstad.

Forskellighed er en styrke

De fire har meget forskellige baggrunde indenfor musikken. Gregers Mogstad startede ud som singer-songwriter. Peter Bang er uddannet jazz-guitarist fra konservatoriet i Aalborg. Oliver EngQvist har turneret rigtigt meget som guitarist. Jesper Sidelmann har som den eneste ikke har en baggrund som musiker, men tilgengæld er han den helt store produktionsnørd.

- Det bedste er, at vi alle sammen har samlet forskellige kompetencer, der gør, at når vi slår os sammen som et firkløver, så er vi helt enormt stærke. Vi kan lave musik fra første melodi til publicering, og hvad der kommer efter det her i huset, konstaterer Oliver EngQvist.

Der bliver arbejdet sammen på kryds og tværs. Gregers Mogstad og Peter Bang har for eksempel, udover det musiske samarbejde, virksomhederne Musikbookeriet og We Make Songs. Foto: Claus Søndberg <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Der bliver arbejdet sammen på kryds og tværs. Gregers Mogstad og Peter Bang har for eksempel, udover det musiske samarbejde, virksomhederne Musikbookeriet og We Make Songs. Foto: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg

Nogen at poppe champagnen med

Det er ikke påtvunget at samarbejde på alt. Faktisk er det vigtigt for de fire musikere at pointere, at de stadig er fire selvstændige virksomheder, der huserer under samme tag. Når det er sagt, så er det tydeligt, at de nyder at arbejde sammen.

- Vi får tit sneget hinanden med i projekter, så vi kan dele krediteringen. Det er nice, for hvis der pludseligt er et nummer, der ligger nummer et, kan man poppe champagnen sammen," fortæller Peter Bang.

- Vi laver også bare rigtigt mange ting sammen. Det kan være, at de andre går i gang med at skrive det, og så producerer jeg det færdig, forklarer Jesper Sidelmann.

En af de største sejre, de har haft sammen, var musikken de skrev til filmen 365 days. En 'Fifty Shades of Grey' inspireret Netflix film, der i 2020 lå som den mest sete film i Danmark i flere uger. Derudover er det også blevet til 10 timers ambient musik til Sony og et samarbejde med den kendte filmkomponist Hans Zimmers selskab, Extreme Music.

Jesper Sidelmann er den eneste, der ikke har en baggrund som musiker. Tilgengæld er han eksta nørdet, når det kommer til at lægge sidste hånd på en indspilning. Foto: Claus Søndberg <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Jesper Sidelmann er den eneste, der ikke har en baggrund som musiker. Tilgengæld er han eksta nørdet, når det kommer til at lægge sidste hånd på en indspilning. Foto: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg

Vigtigt at hjælpe andre

En stor del af konceptet bag The Brew er dog ikke kun at fremme deres egen karriere, men i lige så høj grad hjælpe andre med at komme i gang med en musikkariere.

- Vi vil gerne lave noget, der ikke nødvendigvis kommer os selv til gode, men måske nærmere hjælper andre folk med at få banket nogle døre ind. Det er så fedt at arbejde med nyt talent og engagement, siger Peter Bang.

Derfor står The Brew også tit bag sangskrivningscamps, hvor de inviterer forskellige up-and-coming musikere til at komme i studiet og skrive sange i nogle dage. Det har blandt andet ført til at sangerinden Gunva er blevet sat i kontakt med det store pladeselskab Sony.

- Musikere er ofte nogle meget, meget ensomme sjæle, som sidder og arbejder på deres eget. I virkeligheden, så vil vi egentligt bare være kreative sammen. Jeg er virkeligt stolt over, at vi kan invitere til de her camps, og at folk generelt elsker at komme her, påpeger Peter Bang.

Han er sikker på, at det er en bestemt ting, der gør det hele muligt.

- Grunden til at vi kan lide at arbejde sammen er sjovt nok, at vi godt kan lide hinanden. Jeg ved det ikke er muligt for mig at løbe distancen, hvis jeg ikke kan lide, de folk, jeg skal gøre det med, fortæller han.

- Det med at vide at alle vores skævheder kan rummes, er utroligt vigtig. Hvis du gang på gang bliver nødt til at sætte hus og hjem på højkant, så er det vigtigt, at du har nogle mennesker, du kan holde fast i, når du vælter bagover, fortæller Jesper.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden