Seksualitet

I flere år holdt Gustav på en hemmelighed: - Jeg prøvede at spille med, men indeni var det ét stort kaos

Gennem store dele af sine teenageår kæmpede Gustav Sindberg en indre kamp, der var fyldt med forvirring og fortrængning

I teenageårene var Gustav Sindberg fyldt op med forvirring og fortrængning. Foto: Torben Hansen

I teenageårene var Gustav Sindberg fyldt op med forvirring og fortrængning. Foto: Torben Hansen

En sommereftermiddag i 2008 tog Gustav hjem fra skole med to kammerater. Da de kom til huset i Skævinge på Nordsjælland, gik de ind på Gustavs værelse og satte sig ved computeren.

- Vi sad og søgte på porno, som man nu gør i den alder. En af mine venner sad forrest, og så sad jeg og min anden kammerat bagved. Pludselig dukker der en eller anden bøssepornoside op, som jeg havde søgt på, fortæller Gustav.

Gustav Sindberg arbejder som frivillig brevkasserådgiver hos UngZone – en online brevkasse, hvor unge gratis og anonymt kan få hjælp og rådgivning inden for stort set alle slags problemstillinger. Foto: Torben Hansen

Gustav Sindberg arbejder som frivillig brevkasserådgiver hos UngZone – en online brevkasse, hvor unge gratis og anonymt kan få hjælp og rådgivning inden for stort set alle slags problemstillinger. Foto: Torben Hansen

Vennerne kommenterede det ikke. Lukkede bare siden ned, fandt en anden med heteroporno – og lod som ingenting.

- Jeg var grædefærdig. Jeg holdt masken, til de var gået, men jeg var ødelagt. Min verden var ødelagt. Nu var det afsløret. Nu ville de gå hjem og fortælle det til alle, og jeg ville blive mobbet resten af min skoletid. Alt var kaos, fortæller Gustav Sindberg cirka ti år efter episoden, der stadig står lysende klart i hukommelsen.

Ét stort kaos

Før det havde Gustav holdt det hele hemmeligt: I noget tid havde han kunnet mærke, at han ikke havde den samme interesse for piger, som de andre drenge i klassen havde. Men i begyndelsen – da han var 12-13 år – vidste han ikke, ”hvad der var galt”.

icon

Jeg var grædefærdig. Jeg holdt masken, til de var gået, men jeg var ødelagt. Min verden var ødelagt.

Gustav Sindberg, 25 år

- Jeg prøvede at spille med, men indeni var det ét stort kaos. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det overhovedet var interessant at snakke om piger. Hvorfor var det relevant at finde ud af, hvem der fik de største bryster? siger Gustav og fortsætter:

- Jeg kan huske engang, hvor et par af drengene diskuterede, hvad der kendetegnede en god pigerøv, og jeg spurgte: Hvad så med en god drengerøv? De kiggede bare på mig og tænkte: What? Men jeg kunne ikke forstå, hvorfor det var forkert.

På Arto – det daværende store sociale teenagemedie – begyndte Gustav at skrive til en række drengeprofiler. Og så var der Patrick fra klassen. En klassisk popdreng, der gik i mærketøj og havde strithår og ”en anelse hængerøv”.

- Jeg tror bare, at 12-årige Gustav syntes, han så godt ud. Det startede med en fascination, og så blev det mere og mere forelskelses-agtigt, siger den nu 25-årige Gustav Sindberg, der til daglig studerer psykologi på Aalborg Universitet.

Hvad var chancen?

Fra lejligheden i Kærby i Aalborg husker han tilbage på begyndelsen af puberteten, der var fyldt med forvirring, fortrængning og benægtelse. Som ung teenager var det svært for Gustav at erkende, at han nok ikke var til piger. Så han holdt det hemmeligt. For sine venner, for sin familie – og for sig selv.

icon

Jeg prøvede at spille med, men indeni var det ét stort kaos. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det overhovedet var interessant at snakke om piger. Hvorfor var det relevant at finde ud af, hvem der fik de største bryster.

Gustav Sindberg, 25 år

- Jeg skulle holde styr på mit kaos indeni, og det blev mere og mere uoverskueligt. Jeg prøvede at opfinde en masse logiske forklaringer og undskyldninger, for jeg følte virkelig, at det var usandsynligt. Hvad var chancen for, at det lige skulle ramme mig? At jeg skulle være homo?

- Det var helt vildt stressende. Jeg tænkte over de mindste ting. Tænkte konstant på, hvad jeg gjorde, og hvad jeg ikke gjorde, hvordan jeg så ud og så videre.

Til daglig studerer 25-årige Gustav Sindberg psykologi på Aalborg Universitet. Foto: Torben Hansen

Til daglig studerer 25-årige Gustav Sindberg psykologi på Aalborg Universitet. Foto: Torben Hansen

På det tidspunkt havde teenageren bare ét ønske: At passe ind. Så det brugte han al sin energi på. Forsøgte desperat at snakke med om fodbold og lod være med at gå i alt for feminint tøj.

- Så kunne det jo være, at det gik væk, forklarer Gustav.

Sprang ud – som biseksuel

Efterhånden måtte han erkende, at der var noget, der var anderledes i forhold til de andre drenge. Han begyndte at google ord som ’bøsse’ og ’homoseksuel’ – og kom ad den vej forbi flere hjemmesider, hvor han kunne chatte med folk, der forstod ham.

- Det var helt vildt stressende. Jeg tænkte over de mindste ting. Tænkte konstant på, hvad jeg gjorde, og hvad jeg ikke gjorde, hvordan jeg så ud og så videre, fortæller Gustav Sindberg om teenageårene. Foto: Torben Hansen

- Det var helt vildt stressende. Jeg tænkte over de mindste ting. Tænkte konstant på, hvad jeg gjorde, og hvad jeg ikke gjorde, hvordan jeg så ud og så videre, fortæller Gustav Sindberg om teenageårene. Foto: Torben Hansen

Midt i 8. klasse – i begyndelsen af 2009 – bestemte han sig for at fortælle det til sine forældre. Men ikke hele sandheden: Han ville sige til sine forældre, at han var biseksuel.

- Jeg kunne stadig ikke forholde mig til ordet ’homo’. Så var det bedre med ’biseksuel’. Det var den der med at sige, at der er et eller andet her – men jeg har stadig mulighed for at blive normal igen.

Brevet

En søndag aften i marts samme år satte Gustav ned og skrev et brev. Morgenen efter – på vej til skole – lagde han det i postkassen, og senere på dagen sad han i køkkenet med sin mor og far, mens han ventede på det store drama. Et drama, der udeblev.

- Jeg var sikker på, at de ville smide mig ud. Altså, jeg var 100, fortæller Gustav, der allerede havde lagt en plan for de kommende tre-fire dage.

- Jeg kunne overnatte på en vens sofa et par dage, og så kunne det være, at jeg kunne få noget hjælp af kommunen, siger han.

icon

Jeg var sikker på, at de ville smide mig ud. Altså, jeg var 100.

Gustav Sindberg, 25 år

Gustav kan ikke lade være med at grine, når han her – ti år senere – forestiller sig den bundforvirrede teenagedreng, der forventede det vilde drama – og nærmest blev skuffet over mor og fars accept.

Kunne være endt i selvskade

Men for den 14-årige udgave af Gustav var der ikke meget at grine af. For dengang fyldte bekymringerne og forvirringen alt i hans liv. Deriblandt frygten for ”afsløre”, hvem han var. Endda over for dem, der stod ham allernærmest.

- Jeg vil ikke udelukke, at det var endt i selvskade og depression, hvis jeg var blevet ved med at holde det inde, siger han. Foto: Torben Hansen

- Jeg vil ikke udelukke, at det var endt i selvskade og depression, hvis jeg var blevet ved med at holde det inde, siger han. Foto: Torben Hansen

Derfor er 25-årige Gustav også glad for, at han gjorde det. Og at han gjorde det i så forholdsvis tidlig en alder.

- Der er mange, der har en meget værre springe ud-historie, end jeg har, forklarer Gustav og afslutter:

- Jeg vil ikke udelukke, at det var endt i selvskade og depression, hvis jeg var blevet ved med at holde det inde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst