Ja til gratis offentlig transport - før det er for sent

Mange af mine studiekammerater sætter sig daglig bag rattet for at tage turen ud til universitetet. Og jeg bebrejder dem det ikke. 

Den offentlige transport i Nordjylland er seriøst punkteret, og tanken for nordjydernes kærlighed for busserne er ved at være tom.

I morges hoppede jeg på linje 12 ud til universitetet. 

Buschaufføren og jeg sagde godmorgen til hinanden med et smil, og jeg fandt et ledigt sæde. Uden for vinduerne rullede et tåget – men smukt – Aalborg forbi.

Men det er snart fortid. På NT’s seneste bestyrelsesmøde blev det besluttet, at rejsekortrabatterne køres ud i 2024. 

Min rejse kommer nu til at koste 21,90 kr. – det er en prisstigning på knap 30 pct. i forhold til de 17 kr., det kostede mig i 2022.

Det er aldrig fedt at skulle punge ud med den slags penge, men for en rejsetid på knap 10 minutter ud til Aalborg Øst fra Øgadekvarteret, er det et slag på SU-beholdningen, der kan mærkes, når hver krone i forvejen skal strække sig langt. Og det er det samme, uanset om det er kontanthjælp, dagpenge, eller pension, du modtager.

For mange er det vilkår, som tvinger dem ud i at vælge bilen frem for bussen. 

Mange af mine studiekammerater sætter sig bag rettet dagligt for at tage turen. Og jeg bebrejder dem det ikke. 

Den offentlige transport i Nordjylland er seriøst punkteret, og tanken for nordjydernes kærlighed for busserne er ved at være tom.

Derfor skal vi kæmpe en kamp for at gøre den offentlige transport bedre, så dét at vælge bussen bliver belejligt i folks hverdag. Det er vigtigt, at vi får en god, grøn og gratis offentlig transport. Og det kan lade sig gøre. I Luxembourg gjorde man i 2020 som det første land i verden offentlig transport gratis, hvilket har været en bragende succes. Mange lande har fulgt trop, eller har iværksat forsøgsordninger. Nu skal det være Danmarks tur til at starte motoren, og komme med på vognen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.