Jonas var lykkeligt gift med en kvinde, da han indså, han var til mænd. Så måtte han finde vejen til at være sig selv

Rundt om sidder hans familie. Hans kone, Christina, og hendes datter, der nu ubetinget er blevet hans egen. De har været sammen i 11 år, og det er et godt ægteskab.

Sammen har de blandt andet startet Jonas Jensen Blomsterdesign op, som han i dag har stor succes med på 16. år. Mellem dem er en kæmpe kærlighed. Et stærkt, unikt venskab.

Det seneste halvandet år har det knaget i forholdet. Det er ikke længere bare småproblemer, som eksempelvis kunne handle om, hvem der ikke har taget skraldet med ud.

- Der var ild i huset, for fanden.

Det sidste stykke tid har han været kvartalsbøsse. Han har udforsket sin nysgerrighed og en anden seksualitet end den, han egentlig troede, var hans. Og ved at efterleve den troede han, at han kunne skubbe den væk. At det var en fantasi, der få gange bare skulle føres ud i livet.

Men der ved fødselsdagsbordet så han sig selv oppe fra og den konstellation, han sad i. Og der indså han, at han måtte springe ud.

Springe ud i at være sig selv.

En underlig dreng

Da Jonas var barn, voksede han op på en firlænget gård i Tversted. Han blev i 1982 født ind i en kernefamilie, hvor han voksede op med tre andre søskende.

Det fortæller han, imens han tager en tår af sin store kop sorte kaffe på Penny Lane i Aalborg. Her er han på fornavn med medarbejderne, der med et kæmpe smil byder ham velkommen, og hende journalisten, altså mig, han har med på slæb, føler sig helt privilegeret over at være i selskab med en, der er mere end bare en kunde for dem bag skranken.

Egentlig er han ikke den store kaffedrikker. Ikke ligesom sine forældre, der drikker 25 kander om dagen, siger han. Nej, han er mere en Coca Cola Zero-mand. Og så elsker han cigaretter. Men først efter han har løbet sine 10 kilometer hver morgen.

Han tager et par sip-tårer af sin kaffe, og så fortæller han videre om sin barndom i den nordjyske landsby, hvor han elskede at plukke blomster i familiens have. Mange blomster.

- Min mor syntes ikke altid, jeg behøvede at komme med så mange buketter, for nu havde hun ikke flere vaser, smiler han stort.

Det var allerede i så tidlig en alder, at Jonas forelskede sig i blomsterne. Allerede dengang startede hans tiltrækning af det smukke.

- Jeg syntes, det var så spændende, og det har altid fascineret mig, at man plukker noget, putter det i vand og så lever det bare videre. Og det er jo fantastisk smukt at kigge på.

Jonas var, som han er i dag, anderledes end de andre drenge i folkeskolen.

- Når de andre spillede fodbold, sad jeg ude i siden og lavede blomsterbuketter i stedet for. Jeg hadede idræt. Det var det værste, jeg vidste, så jeg døjede rigtig meget med eksem dengang, og jeg var rigtig god til at skrive sedler, når jeg skulle fritages fra idræt, fordi det kløede jo, griner han højt.

- Jeg har altid leget meget med pigerne, og hvor de andre i min klasse var meget interesserede i biler og modelskibe, havde jeg blomster og potteplanter.

Han husker, at han med sine fødselsdagspenge i lommen hoppede op på sin lille cykel og fræsede afsted til planteskolen, hvor han brugte alle sine penge på potteplanter.

- Og så kunne jeg bruge en hel uge på at gå og sætte dem på plads på værelset.

I Jonas' familie blev man opfordret til at være sig selv. Og selvom han beskriver sig som en underlig dreng, var der ingen, der tog det fra ham. Ikke engang børnene i skolen. Og lærerne forstod aldrig, hvorfor Jonas aldrig blev mobbet. Han ville ellers være et oplagt mål, mener han selv.

- Jeg kan huske, engang jeg kom i skole i en batiktrøje, hvor jeg havde klippet knapperne af og havde syet kapsler på, fordi det - syntes jeg - lige var pænt. Det var der jo ikke nogen af de andre, der gjorde.

Men mobningen kom aldrig. Og faldt der enkelte kommentarer, røg der nogle lige så hurtigt retur. Jonas fandt sig ikke i noget, og det var der nok ingen, der gad.

Jonas lavede i hvert fald ikke om på sig selv eller sine interesser, og det viser sig med al tydelighed i hans store succes med sin blomsterforretning i dag.

Det er 16 år siden han - med hjælp fra Christina - slog dørene op til sin første butik på Danmarksgade 9, og siden har han knoklet dag ud og dag ind.

De primære tanker, der gik igennem hans hoved, da han havde åbnet dørene til sin nye butik, var Fuck. Fuck, fuck, fuck. For der kom ikke nogen.

- På 3. dagen kom avisen og skulle lave en reportage, og jeg kan lige så tydelig huske det billede, der blev taget. Jeg havde de rødeste øjne, for jeg havde bare hylet hele formiddagen, griner han højt.

- Jeg stod der med gæld op over skorstenen, og der kom ingen mennesker. Det var fuldstændig ligesom med filmen "De Grønne Slagtere", man står der med hornorkester og frikadeller, og der kommer ikke nogen. Men det gør også en stærkere.

Mor, far og barn

Jonas og Christina var kun i starten af 20'erne, da de mødte hinanden på Cube i Jomfru Ane Gade. Jonas var taget alene i byen, og endelig var der bid, som han siger.

- Vi faldt bare for hinanden og var kærester lige siden.

Det er med adjektiver, de fleste vist kun kan drømme om, når han i dag skal beskrive, hvad det lige præcis var, der fik ham til at falde for Christina.

- Hun har verdens dejligste udstråling. Hun er verdens mest kærlige menneske, hun er omsorgsfuld, omfavnende, nysgerrig på livet, mangfoldig og oprigtigt glad. Hun er et godt menneske.

Christina havde en datter, Isabella, på knap et år. Jonas fik ikke lov til at møde hende lige med det første, for Christina skulle være helt sikker på, at Jonas var en, der blev i deres liv.

I dag er Isabella Jonas' datter, og Jonas er hendes far. Han trivedes dengang i far-rollen, som var en rolle, han fik lov at beholde, da han efter eget ønske 11 år senere blev skilt fra sin hustru.

- Det var ærligt det værste i hele verden. Det var frygteligt. Jeg skulle såre et menneske, jeg holdt meget af. Det var voldsomt.

Jonas havde haft sex med mænd nogle gange i slutningen af deres ægteskab.

- Jeg kunne holde mig selv ud med at være utro, fordi det var med en anden mand, og det ikke var noget, hun kunne give mig. Men utroskab er utroskab, det er jeg helt med på.

Det er en forelskelse, der endeligt får Jonas til at indse, at han ikke kun er fysisk tiltrukket af mænd. Han ved, at han er homoseksuel.

For Jonas venter der en ny tid og et nyt liv, som han skal nyde og udleve, men imens nager den dårlige samvittighed i baggrunden.

- Det er skide dejligt at komme ud og være sig selv, og der kommer en hel verden, som man skal ud at prøve og opleve, og det er jo en fantastisk følelse. Men den menneskelige side har dårlig samvittighed over, at jeg bare hopper ud i verden og fester og møder folk, samtidig med man ved, at den, man holder allermest af, er såret og også skal ud at finde en vej. Det er min skyld, at jeg har trukket hende den vej, og det var en stor proces. Men vi kom igennem.

For selvom Christina og Jonas i dag har et nært venskab, og Christina har en ny mand og et nyt barn, venter der det følgende år en tid, der rammer de fleste skilsmisser.

- Vi havde ligesom alle andre skilsmisser et halvt år til et år, hvor man er drønende uvenner og alt det pis. Den kop derhjemme med skår i blev pludselig meget vigtig. Og jeg er ikke biologisk far, så jeg har ikke en skid rettigheder, så det blev på Christinas præmisser. Men jeg fik Isabella hver anden weekend, og det syntes jeg var stort af hende, selvom hun måske har følt sig forsmået. Hun straffede mig ikke, og det synes jeg var helt fantastisk.

- Og så lige pludselig finder man tilbage igen.

Det må du have vidst

I kølvandet på at Jonas springer ud, holder folk omkring ham sig ikke tilbage.

Det må du da have vidst?

Det var også på tide.

Det vidste jeg godt.

- Det kan også være, at jeg har vidst det, men jeg vidste det ikke dengang, og jeg synes, det allermest imponerende er, at alle mennesker omkring en ved noget, man ikke selv ved. Når folk siger "det vidste du godt", nej, det vidste jeg ikke dengang. Dengang levede jeg rigtigt, siger han og fortsætter:

- Jeg bliver ikke gift og gør de ting, hvis jeg vidste noget andet, men jeg var et andet sted. Og der er en kæmpe forskel.

Og kommentarerne faldt ikke kun til Jonas selv.

- For Christina gjorde det ondt, når folk sagde "det vidste du godt", for det er egentlig det samme som at sige "hold kæft, du er egentlig snotdum". Så det gik hende meget på, og det forstår jeg virkelig godt.

Jonas var aldrig i tvivl om, at han skulle giftes og være sammen med Christina. Men som tiden gik, gik det mere og mere op for ham, at han følte sig som en trekant, der skulle forsøge at passe ind i en kasse.

- Man er farvet af de mennesker, der er omkring en. Nogle køber hus, og så skal de have børn, og det kan jeg jo se med mange af mine veninder i 30 års alderen. Hvis ikke de har en kæreste, er de helt panikslagne, for så har man ikke noget, og så kan man ikke få børn. Og det var akkurat samme proces, jeg skulle igennem. Jeg havde også set, man skulle have familie og børn, hus og have, og det fik jeg også. Jeg nyder den vej, det har taget. Jeg er glad for alle de ting, jeg har oplevet, og jeg er superglad for, hvor jeg er i dag.

- Når jeg sidder her som 40-årig og kigger tilbage, så er alting jo soleklart. Da jeg var i det, følte jeg ikke, det var et stort pres, men der var ting, jeg gjorde, og som jeg ikke fortalte nogle om. Jeg prøvede at passe ind i samfundet, på den måde man nu engang kan, siger han og fortæller om alle de gange, han har været frygteligt bevidst om, hvordan han sad. At han sad med ret ryg, begge ben på jorden, ikke over kors, og hvor meget hans håndled roterede.

Stilletter i byen

De seneste ni år er dem, hvor Jonas har udviklet sig mest, siger han, imens han tager endnu en lille tår af sin ellers store kaffe. For eksempel tænker han ikke længere over, hvor meget håndleddene farer rundt i cirkler, og han hopper gladeligt i et par hæle, når han og kæresten Thomas skal en tur i byen og have cocktails.

- Der skulle jeg finde ud af, hvem er jeg, hvad vil jeg, hvad gør jeg, hvad kan jeg? Den rejse de sidste ni år har været helt vildt spændende, for først der turde jeg stå ved, hvem jeg var, og hvad jeg gør. Det var en fed og en meget skræmmende følelse.

Han røg på datingmarkedet. Det er godt, der findes apps, siger han. Ellers ved han ikke, hvor han ville møde nogen. Og til sidst var han ved at køre død i det.

- Jeg havde datet nogle forskellige og blev enig med mig selv om, at nu havde jeg drukket nok kaffe. Nu synes jeg faktisk, der var ved at blive lidt langt mellem fiskene.

- Jeg var blevet helt heart broken over en, og så tænkte jeg fuck det, nu bliver jeg bare en ensom gammel bøsse i et par stramme læderbukser, og så får jeg to katte, og så er jeg alene resten af mit liv. To dage efter møder jeg Thomas. Ud af det blå.

Når han tænker tilbage, er han overrasket over, hvordan datingmarkedet egentlig er.

- Jeg synes bare, det er sjovt, hvor hårdt markedet er. Der går to sekunder, så tænker man, "du har skæve tænder, og dit hår er for rødt" nå, så vi kan åbenbart ikke være kærester.

Datingappsene er bare et af eksemplerne på, hvordan samfundet har ændret sig og gjort det nemmere at være homoseksuel og ikke mindst bare sig selv, siger han og henviser samtidig til årets X Factor, hvor flere af de mandlige deltagere har neglelak på og iklæder sig højhælede sko.

- Det er meget vigtigt, du er dig selv og er et unika. Det er den tid, vi lever i nu, og som jeg kan leve med på. Det er det, jeg er lykkelig over nu. Jeg har været heldig med, at tiden har udviklet sig for mig. Min proces har fulgtes med alt det andet, hvorimod havde vi skruet tiden 40 år tilbage, så tror jeg ikke, det havde været så nemt at gøre de ting, som jeg gør nu - både tøjmæssigt og blomstermæssigt.

- Nogle gange står jeg også og griner lidt af mig selv i spejlet og tænker "ja ja, de andre er 16, jeg er fucking 40". Og hvem skal bestemme det?

I dag er det hverdag for Jonas at skille sig ud. Selvom han egentlig bare er sig selv. Derhjemme re-designer han sammen med sin kæreste sit tøj, så en kedelig blazer får en løft med en stor blomst, påfuglefjer eller glimmer.

Ligesom Jonas som barn var et oplagt mål for mobning, kunne han i dag også være et mål for "et par på hovedet".

Men det har han endnu ikke oplevet.

- Hvis vi går på en bar og har smykker og festligt tøj på, er alle pigerne henne at sige "åh, jeg skulle også have taget mit på", fordi de står i en mere neutral udgave og føler, at de alligevel skulle have gjort noget mere. Mændene, der går lige en times tid, indtil de finder ud af, vi ikke er så farlige. Så kommer de hen og siger "det er fedt, I gør det". Hvis det går vildt for sig, skal de fleste efter to timer lige prøve mine stilletter, for det er en størrelse 43, og så kan de endelig få lov til at prøve. Nogle gange er det "ja, bare tag dem" og andre gange "åh, hold nu op".

For måske kan det nogle gange også blive lidt for meget, at der bliver gjort et stort nummer ud af, at man egentlig bare er sig selv.

- Du omfavner det i det omfang, du selv vil være med. Jeg er fuldstændig ligesom andre mennesker. Der er de dage, jeg er i humør til det, men der er også de dage, hvor jeg ikke er.

Nyt liv

Ni år efter sin 30-årskrise lever Jonas sit bedste liv.

I dag er det stadig butikken, der er omdrejningspunktet i Jonas' liv. Han er der fra syv morgen til aften. Seks dage om ugen. Søndag har han fri.

- Men det har aldrig generet mig at arbejde så meget, for jeg har fået skabt mit univers, som jeg trives i, så om jeg er på arbejde eller hjemme, spiller ingen rolle, for jeg omgiver mig med alt det, jeg godt kan lide, hele dagen.

I weekenden, og gerne hver weekend, elsker han at invitere venner på besøg eller tage ud og få cocktails på steder som Helmuth og D'Wine.

- Og så ligger man søndag og har det skidt, og så er der en ny uge igen, hvor jeg er meget passioneret med arbejdet, hvor det ikke handler om andet end arbejde. Så bliver det weekend igen, og så har jeg mit pusterum om lørdagen.

Og Jonas er meget mere end homoseksualitet, understreger han.

- Jeg altid har været en, der har gået efter det, jeg gerne vil. Det er 16 år siden, jeg åbnede min forretning. Jeg har altid været målrettet på min karriere med hensyn til, at jeg ville blomster. Det var det, jeg brændte for, og jeg ville hele tiden dygtiggøre mig inden for faget. Hvis det er 80 procent af mit liv, så har jeg været sådan hele mit liv, hvor seksualiteten egentlig er det eneste, jeg har udviklet mig i.

Til efteråret skal han giftes med Thomas. Det er hans mandlige soulmate, siger han. Et forhold og et kommende ægteskab han ikke var endt i, hvis han ikke havde turde at springe ud i at være Jonas.

En proces, der har været længe undervejs.

- I det øjeblik, du accepterer, at du ikke passer ind, bliver det nemmere at passe ind. Man er bange for at træde ved siden af og bange for, hvad omverdenen siger, og det er det, der er frygten i at gøre det. Min mor fik lidt et chok, for nu havde jeg jo kone og barn, og min far, som jeg troede ville have sværest ved det, sagde "ja, men hvis du er glad, så er jeg glad".

- Du skal finde ro i dig selv. Den dag, du accepterer det, og jeg tager springet i, at jeg er sådan her, så bliver det nemmere for dig. Hvis du er 15 år om at bestemme det, så har du 15 år, hvor du føler, du skal noget andet, end du egentlig skal. Det er voldsomt, og det forstår jeg. Men vær glad for og nyd, at du ikke er ligesom alle andre. Det er overfor en selv, man skal turde at give slip.