Kan man bygge højt, tæt på Limfjorden? Ja, mener NORDJYSKEs anmelder

AALBORG:Kan man bygge højt, tæt på Limfjorden? Horisonten rejser spørgsmålet.

For at svare på dette spørgsmål, er der to forhold at tage hensyn til. Der er forholdet til byen og det nære bymiljø, og så er der forholdet til Limfjorden og fjordlandskabet.

Lad os starte med det nære bymiljø. Det er naturligvis et vigtigt spørgsmål, når man opfører så høj en bygning i et eksisterende boligkvarter, ikke kun i dette tilfælde, men også andre steder i byen. Derfor håber jeg, at læseren vil have mig undskyldt, at jeg går i detaljer med området, inden vi kommer til selve huset og Limfjorden.

Området fremstår som en ustruktureret samling af forskellige bebyggelser. Foto: Lars Pauli

Kvarteret, hvor ”Horisonten” er placeret, udgør stort set det vestligste beboelseskvarter i Aalborg og er i øvrigt opført på Dansk Andels Cements gamle arealer i Nørresundby.

På mange måder føles det måske som et lidt upåagtet område i byens udkant, selv om der i kilometer ikke er langt til centrum. Området i sig selv fremstår som en noget ustruktureret samling af forskellige bebyggelser uden et egentligt centrum.

Intentionerne har ellers været gode nok. Området er planlagt med Lindholm Brygge, der fører fra Thistedvej ned til Fjorden, som den centrale gade. En klar disposition, som man skulle tro i sig selv ville give området karakter og struktur. I praksis virker det bare ikke sådan.

Arkitektur i Nordjylland

NORDJYSKE har inviteret fagfolk til at anmelde nogle af de nye byggerier, havnefronter, parker og bykvarterer, der i disse år skyder op i Nordjylland.

Vi tager meget gerne imod kommentarer og debatindlæg på anmeldelserne. Send dem til bs90@nordjyske.dk.

VIS MERE

Byggeri

Budolfi Plads: Det skulle være så godt, og så blev det faktisk halvt skidt

---

Måske skyldes noget af miseren, at der på vestsiden af Lindholm Brygge er opført en ryg af høje bygninger, der i lokalplanen ligefrem kaldes for en ’bymur’. Nu er en bymur jo normalt noget, der går rundt om en by for at beskytte den imod fjender. Jeg går dog ikke ud fra, at der er behov for at beskytte dem, der bor på den ene side af Lindholm Brygge imod dem, der bor på den anden. Det virker da også uhensigtsmæssigt, at ’bymuren’ deler området i dem, der bor foran ’bymuren’, og dem, der bor bagved ’bymuren’. Det bidrager ikke ligefrem til oplevelsen af helhed.

Alt dette er ikke noget, man kan klandre ”Horisonten” for. Faktisk virker det i netop denne situation befriende, at ”Horisonten” med sin højde og placering cirka midtvejs på Lindholm Brygge giver området det centrum, det har savnet. I dette tilfælde må man altså konkludere, at ”Horisonten” med sin markante højde tilfører nogle by-arkitektoniske kvaliteter, som området ikke havde i forvejen.

Anmeldelsen fortsætter efter billederne

Horisonten tilfører med sin centrale placering i området det centrum, som området har savnet. Foto: Lars Pauli

Vellykket, men pas på i fremtiden

Ud over at give området et centrum, betyder ”Horisonten” også, at Lindholm Brygge nu er blevet synlig fra store dele af havnefronten og dermed har fået en mere markant plads i byens bevidsthed. Først og fremmest markeret af ”Horisonten”, men også af de gamle cementsiloer yderst på kajen. Man må altså konkludere, at i dette tilfælde så betyder en meget høj bygning ikke blot et plus for området i sig selv, men den har også været med til bogstaveligt talt at placere området på bykortet.

Hvad så med forholdet til Limfjorden? Selv om ”Horisonten” ikke i sig selv udgør et problem for landskabet, må man nok også konkludere, at der er grænser for, hvor mange høje bygninger af ”Horisonten”s størrelse, fjordlandskabet kan tåle.

Det, der er typisk for fjordlandskabet, er den vidstrakte ubrudte horisontlinje, det store udsyn og den høje himmel. Hver gang, vi bygger højt ud mod landskabet, så bryder vi horisontallinjen. Der er grænser for, hvor mange gange, man kan gøre det, uden at man mister den åbenhed, der netop er så karakteristisk for Limfjordslandskabet.

Byggeri

Nordjylland har fået en ny højeste bygning: Se den vilde udsigt

---

Byggeri

Ægtepar havde aldrig drømt om at bo i Nørresundby: Nu har de købt lejlighed på 12. etage på solsiden - kom med op og se hvorfor

---

Ærgerlige smuttere

Men hvad så med bygningen i sig selv? De runde former betyder, at der ikke er nogen for- eller bagside, hvilket er godt i forhold til bygningens funktion som centrum i bebyggelsen og som markering i forhold til byen og landskabet, netop fordi bygningen ser ens ud fra alle sider.

Går man tættere på, er der dog efter min mening nogle ærgerlige arkitektoniske smuttere. På facaderne er der helt naturligt lodrette afskærmninger ud for skellene mellem lejlighederne. Desværre sidder de ikke over hinanden, men forskyder sig fra etage til etage.

Det giver et uroligt facadeudtryk, der nedbryder dens monumentale virkning, som netop er vigtig for at få bygningen til at virke som et markant centrum for kvarteret og en markør i forhold til byen.

Samtidig giver det bygningen et ubehageligt ustabilt udtryk. Man føler instinktivt, at de lodrette linjer skal være ubrudte over hinanden i så høj en bygning, for at den kan bære sig selv.

Forskydningerne i de lodrette afskærmninger ud for lejlighedsskellene giver bygningens facader et uroligt og ustabilt udtryk. Foto: Lars Pauli

Facaden på selve indgangspartiet til det, der i prospektmaterialet kaldes bygningens ’lobby’ ud mod Lindholm Brygge, virker anonym. Det er synd - både når man tager ’lobbyens’ betydning for bygningen i betragtning, og når man tager bygningens betydning for området i betragtning.

Facaden på det, der i prospektmaterialet kaldes bygningens ’lobby’, virker anonym. Foto: Lars Pauli

Overskriften på denne anmeldelse var ”Kan man bygge højt, tæt på Limfjorden?”. Svaret må være, at det kan man godt under visse ganske bestemte forudsætninger. Man kan godt bygge højt nogle steder – men man kan ikke bygge højt alle steder. I ”Horisonten”s tilfælde har det sin berettigelse.

Horisonten er tegnet af Arkitema Architects.

Om anmelderen

Lars Brorson Fich er lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi, AAU. Har arbejdet 24 år som praktiserende arkitekt, heraf 10 år som partner i en tegnestue.

VIS MERE

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next