Knivstikkeri i Aalborg: Ung mand såret - her er hvad vi ved nu

Nordjyllands Politi leder efter flere personer, der stak af efter blodig vold

Politiet er massivt til stede i området, hvor knivstikkeriet skete fredag eftermiddag. Foto: Jan H. Pedersen

Politiet er massivt til stede i området, hvor knivstikkeriet skete fredag eftermiddag. Foto: Jan H. Pedersen

OPDATERET 30. maj 16.45 med nye oplysninger om den uro, der var ved skadestuen på samme tid.

AALBORG:Nordjyllands Politi har fredag aften skærpet patruljeringen i Aalborg, efter en ung mand blev stukket med kniv.

Manden, som er i 20'erne, blev fundet liggende på Thulevej tæt på Grønlands Torv fredag ved 17-tiden, men var ved bevidsthed.

Med ambulance blev han bragt til Aalborg Universitetshospital, hvor han blev indlagt.

Politiet er massivt til stede i området, hvor knivstikkeriet skete fredag eftermiddag. Foto: Jan H. Pedersen

Politiet er massivt til stede i området, hvor knivstikkeriet skete fredag eftermiddag. Foto: Jan H. Pedersen

- Han er uden for livsfare, men det var alvorligt, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Politiet leder efter flere personer, der blev set løbe væk fra gerningsstedet, angiveligt unge mænd. Efter det oplyste har politiet ikke fundet gerningsvåbnet.

Politiet er massivt til stede i området og i gang med efterforskningen, men ved endnu ikke præcist, hvad der var motiv til knivstikkeriet.

- Det kan være et internt opgør, siger politiets vagtchef.

Uro på skadestuen

En episode, der udspandt sig samtidig på hospitalet, hvor politiet endte med at blive tilkaldt, havde intet at gøre med knivstikkeriet, fortæller et vidne, der var på stedet. En person faldt om med et epileptisk anfald, og da vidnet gik i gang med at yde førstehjælp, stod det klart, at epileptikeren var i alvorlig fare. Da det ikke lykkedes at få fat i noget sundhedspersonale, der kunne hjælpe, bad vidnet, som Nordjyske har talt med, nogle andre om at råbe op for at tiltrække opmærksomhed, og det lykkedes altså så godt, at politiet endte med at blive tilkaldt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.