Fagforening om piloter i nordjysk firma: - Hamrende ukollegialt
Smider piloter ud efter "utilgiveligt tillidsbrud"
Opdateret kl. 19:21
Konflikten mellem det nordjyske flyselskab North Flying og fagforeningen Flyvebranchens Personale Union/FPU har taget en ny drejning.
Fagforeningen har nu ekskluderet fire af sine medlemmer - fire piloter - fordi de har taget arbejde hos North Flying, skriver FPU's eget medie Fagbladet Luftfart.
I august fyrede North Flying ni af sine piloter i forbindelse med en strejke. Piloterne var medlem af FPU.
- North Flying i Aalborg Lufthavn flyver blandt andet taxaflyvning med VIP-gæster og ambulancetransporter, hvor de for forsikringsselskaber henter syge danskere hjem fra ferie.
- Selskabet er ejet af den nordjyske erhvervsmand John Peter Jensen gennem selskabet Nordic Air A/S.
- Nordic Air ejer flyflåden og bygninger i Aalborg Lufthavn, som leases ud til North Flying.
Direktør: Gælder ikke
North Flying forsvarede fyringerne med, at firmaet så sig frigjort fra overenskomsten, fordi der ifølge direktøren ikke var sket nogen tilnærmelser under strejken.
- Overenskomsten er ikke længere er gældende, og vi har ikke længere forpligtelser over for de piloter, sagde direktør Bjarne Jacobsen dengang til Nordjyske.
FPU indledte en blokade mod flyselskabet, og derfor må ingen af fagforeningens medlemmer arbejde hos North Flying.
- Utilgiveligt og ukollegialt
Fire piloter, der var medlem af fagforeningen, har alligevel taget arbejde hos det nordjyske flyselskab, og de fire er nu smidt ud af fagforeningen.
- At tage arbejde i North Flying, på trods af vores blokade, er en decideret hån mod de kollegaer, der for to måneder siden tog en principiel og faglig kamp for vilkårene i selskabet. De medlemmer sidder nu på dagpenge eller kigger efter arbejde i udlandet, mens de her fire piloter flyver rundt for North Flying på uacceptable vilkår, siger Thilde Waast, FPU-formand, til Fagbladet Luftfart.
- Et utilgiveligt tillidsbrud og hamrende ukollegialt, mener hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.