Kunstnere skal drive fremtidens Kunsthal Nord: Sådan vurderer fonde og en ekspert potentialet
Meget tyder på, at Kunsthal Nord bliver en smeltedigel for nordjyske kunstnere, og det er der stort potentiale i, mener kunstner og professor i Aarhus. Kan de levere, er Danmarks største fonde klar med opbakning
Opdateret 21. maj 2024 kl. 14:06
Aalborg skal kunne producere sin egen kunst - kunstnerne skal have et sted at vokse, og Kunsthal Nord skal være omdrejningspunktet for det hele, fortalte kulturrådmand Mads Duedahl (V) forleden i en artikel i NORDJYSKE. Her gjorde han det klart, at der ikke bliver ansat en ny leder i kunsthallen - til gengæld lægger byrådet 700.000 kr. oveni kunsthallens budget på 1,1 mio, kr.
Rådmanden understregede i samme anledning, at der endnu ikke ligger en plan for, hvordan kunsthallen skal drives fremadrettet. Meget tyder dog på, at Aalborgs kunstnere skal involveres i driften. Kort før budgetforhandlingerne holdt kulturforvaltningen møde med en gruppe kunstnere, og der er flere møder på vej.
Og hvad er så potentialet i det?
Ifølge Honza Hoeck, professor på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, er potentialet stort.
- Mange kunstnerdrevne steder har lavet dagsordensættende udstillinger, fordi de har fingeren på pulsen. Det afhænger selvfølgelig af, hvem der laver programmet, men det tegner lovende, hvis man fx involverer Scott William Raby (kunsthistoriker og en del af kunstnerduoen f.eks og Aalborg Artist Association - red.), siger Honza Hoeck.
Her er vejen til succes
Honza Hoeck har tidligere selv stået bag det kunstnerdrevne udstillingssted Toves i København. Det blev etableret i 2013 i det nedlukkede butikscenter Toves Galleri på Vesterbro, hvor Honza Hoeck og andre kunstnere fik stillet 150 kvadratmeter til rådighed. Her lavede de et internationalt program, der blev velrenommeret, også i udlandet. Da de blev lukket ned med fem dages varsel, blev de tilbudt at overvintre i Kunsthal Charlottenborg, og de solgte i 2017 sig selv videre som et konceptværk til Museet for Samtidskunst i Roskilde.
Ifølge ham er der tre ting, der er afgørende for, om et kunstnerdrevet sted får succes: Kvalifikationer, evne til at arbejde strategisk med udstillingerne samt lønnet arbejde.
- I Toves var vi alle akademiuddannet, og vi havde alle internationale netværk. Vi blev mere og mere ambitiøse og lagde mere og mere tid i det, det handlede om at overgå hinanden med hver udstilling, siger Honza Hoeck, ifølge hvem de mange timer med ulønnet arbejde på sigt sled på de involverede.
- Får man ikke betaling for det arbejde, man lægger - og det er jo ofte en stor del af ens tid, så holder folk op, og så dør det ud, fortæller han.
Han henviser til det kunstnerdrevne Transmission Gallery i Glasgow, skabt af Glasgow School of Art i 1983, som et eksempel på en kunstnerdrevet organisation, der både sætter en dagsorden og har fundet en bæredygtig model.
- De får ikke løn for administrativt arbejde, men der en tvungen rotation hvert andet år, så folk ikke bruger hele deres arbejdsliv der, men kan bruge det som springbræt. Og alle udstillere får et honorar. Men et format som det beror på en skarp virksomhedsmodel, og at der er mange kunstnere at rekruttere i blandt, noget der pt ikke er aktuelt i Aalborg, siger han.
Han anbefaler Aalborg Kommune at finde en langtidsholdbar økonomisk model for det fremtidige Kunsthal Nord.
- Vil man noget med det på sigt, må man finde frem til en model, hvor der er løn til dem, der involverer sig i det administrativt. Havde der været lønkroner i Toves, er jeg ikke i tvivl om, at det stadig havde kørt, og at vi havde været en af de seriøse kunstinstitutioner i København. Vi havde et internationalt program og viste mange kunstnere, som ingen af kunsthallerne fx. tilbød, og vi bidrog med stor værdi til den københavnske kunstscene. Men det var ikke realistisk at videreføre det på sigt, siger Honza Hoeck, der i dag underviser på Det Jyske Kunstakademi.
- Men det er på grund af Toves, at jeg er ansat her i dag, siger han.
Også opbakning fra fonde
Kunsthal Nords udstillinger har indtil nu i høj grad været finansieret af fondsstøtte, og der er intet til hindring for, at det kan fortsætte, viser en rundringning til en række af de fonde, der tidligere har bakket op.
- Som udgangspunkt er det centrale den kunstneriske kvalitet, det er det, vi vurderer ud fra, og jeg ser intet problem i, at Kunsthal Nord ikke er medlem af Foreningen af Kunsthaller i Danmark. Vi støtter jo også græsrødderne, men det hele afhænger af det kunstneriske niveau, og vi kontrollerer jo de udstillinger, vi bakker op omkring, siger Michael Varming, direktør i Beckett-Fonden, der har støttet fire udstillinger i Kunsthal Nord de seneste to år.
Det samme lyder fra Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden. Også i Statens Kunstfond, hvorfra Kunsthal Nord de seneste to år har modtaget 840.000 kr., tager de afsæt i ansøgninger frem for organisering.
Heller ikke i Det Obelske Familiefond, en af kunsthallens største bidragydere gennem årene, ser direktør John Amund Tønnes et problem i sig selv i at stå uden leder.
- Vi blander os som udgangspunkt ikke i, hvordan de institutioner, vi støtter, er organiserede. Vi kigger på det kunstneriske niveau og de faglige kompetencer samt på, om vi tror på projektet, siger han.
I 2018 donerede I to mio. kr. til et læringsforløb for unge, og til at få publikumsinvolverende samtidskunst kom ud i hele regionen. Har I været trygge ved at projektet blev, som I blev lovet, selvom der ikke var nogen leder?
- Vi står stadig 100 procent bag den støtte, vi gav i 2018. Vi gav den blandt andet til et treårigt læringsprogram, der kører langt ind i 2021, og det kører fint, siger John Amund Tønnes.
Faktisk ser han mulighed for et potentiale i et kunstnerdrevet udstillingssted i Aalborg.
- Vi støtter allerede flere kunstnerdrevne udstillingssteder, der er velfungerende, siger han og henviser til steder som M100 i Odense, Simian i Ørestaden i København, og Ok Corral på Frederiksberg.
- For mig at se er der et godt potentiale i det format. Det skaber udvikling i kunstmiljøer og organiseringer, der gavner samtidskunsten og beriger vores kulturliv, og de har en særlig styrke hvad angår at få unge talenter frem i lyset. Det er ikke alt, man skal stoppe ind i ensartede institutioner - det er sundt med diversitet, siger John Amund Tønnes, der noterer sig en generel positiv udvikling i Aalborg lige nu på kulturområdet.
- Der er grund til at glæde sig over Covid-19 særbevillinger og det budget, der er blevet præsenteret, hvor der er opbakning til et stærkt kunst og kulturliv, man fornemmer, at kommunen vægter kultur højt. Der er og kommer mange stærke institutioner, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.