Kvinde slået bevidstløs i solouheld - vidne sparkede ruden ind
Kvinden er kørt på traumecentret i Aalborg
Opdateret kl. 21:25
NØRRESUNDBY: En kvinde - som er mistænkt for spirituskørsel - er lørdag aften forulykket på Voerbjergvej/Høvejen i Nørresundby.
Den kvindelige bilist er den eneste implicerede i ulykken. Bilen rullede rundt og landede på en mark, hvilket slog kvinden bevidstløs.
Et vidne så soloulykken og fik sparket ruden ind og hjulpet kvinden ud af bilen.
- Vi er overbevist om, at hun var kraftig påvirket af alkohol. Da patruljen kom frem, var hun ikke i stand til blæse i alkometret, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.
Kvinden blev kørt på traumecentret i Aalborg, hvor hun er indlagt til observation.
Vagtchefen oplyser, at der er taget en blodprøve af bilisten, som er sendt til analyse. Når politiet har svaret på den, skal juristerne vurdere, hvad der skal ske videre i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.