Lejere i omstridt boligselskab: - Sæt det hele under administration

AALBORG:Unødvendigt dyre renoveringsplaner og høje honorarer for teknisk rådgivning, mangelfuld istandsættelse ved fraflytning, utætte vandrør, fugt, fejlagtig fordeling af omkostninger og meget andet. 

Nordjyske er nærmest blevet bombarderet med henvendelser og eksempler på, hvad der er gået galt mellem det almennyttige boligselskab Plus Bolig og lejerne i en række af deres boliger, siden vi beskrev, hvordan Aalborg Kommune i august så sig nødsaget til at skride ind og indsætte en forretningsfører for fem af selskabets afdelinger i Aalborg.

- Det har bestemt hjulpet, at vi har fået en ny forretningsfører, for der er for eksempel kommet en helt anden måde at syne lejligheder på, fortæller Anette Jensen, som er formand for den afdeling, der kaldes  Præstemarken eller Mariendal.

De hvide rækkehuse på Præstemarken og Provstejorden er en af de afdelinger i Plus Bolig, der har oplevet mange problemer med boligselskabet. Foto: Bente Poder

Hun har selv boet i et af de hvide rækkehuse i ti år, og derfor var hun også med til at stemme nej til den helhedsplan, som boligselskabet efterfølgende forsøgte at gennemtrumfe alligevel. 

Her er de fem afdelinger, som Plus Bolig ikke længere administrerer

• Mariendal (Præstemarken)
• Hostrups Have
• K. Christensens Vej
• Agertoften
• Clementsvej

VIS MERE

Og det er ikke det eneste, der er gået galt mellem beboerne i Mariendal og Plus Bolig, og derfor er der fortsat mange, som kæmper for at få istandsat eller vedligeholdt deres lejligheder.

-  Den sidste større ting, vi fik lavet herude, var vel tagene i 2012, og det blev desværre ikke udført korrekt, supplerer Claus Skovmose.

Anette Jensen, der ses her til højre, har sammen med resten af afdelingsbestyrelsen brugt lang tid på at kæmpe med Plus Bolig. Foto: Torben Hansen

Påbud og rod

Han er også med i afdelingsbestyrelsen i Mariendal, hvor beboerne støtter hinanden og har et godt sammenhold. Men det er Anette Jensen bange for, at man ikke nødvendigvis har i andre afdelinger.

- Vi hører jo, hvad der foregår andre steder, og de har ofte de samme problemer som os - men orker måske ikke at gå videre med det, selvom Plus Bolig har fået så mange påbud og lavet så meget rod, der spænder over alt svigtende tilsyn med renovering til manglende opfølgning på fejl og mangler og meget andet, siger hun.

Der er fugt i mure og tag mange steder på Provstejorden. Foto: Torben Hansen

Ifølge Anette Jensen ville det for eksempel være rart, hvis der var en "historik" for boligerne, så beboerne vidste, hvor de senest indkøbte komfurer eller lignende var blevet af. 

- Vi vil bare gerne inddrages og have indflydelse - også på økonomien, for ellers risikerer vi , at det hele bliver endnu dyrere, fordi man trækker tingene i langdrag og lader det hele stå og forfalde,  påpeger hun. 

 Formålet med at indsætte en forretningsfører udefra er - udover at få ryddet op - at de fem afdelinger, hvor tingene er gået mest i hårdknude, skal flyttes over i en anden boligorganisation.

Det har beboerne i Mariendal stemt ja til med et overvældende flertal, men trods lettelsen over det er Claus Skovmose alligevel betænkelig.

- Det giver mig lidt dårlig smag i munden, for selvom vi kommer over i en anden boligforening, kommer de resterende afdelinger jo til at sidde tilbage med problemet, påpeger han.

- Så jeg håber egentlig, at politikerne i Aalborg Kommune vågner op og sætter det hele under administration. For det er jo ikke bare her, der er noget galt - det er galt i hele Plus Bolig, hvor kulturen er usund og inkompetencen har fået lov at råde alt for længe, tilføjer han.

Beboerne på Agertoften har heller ikke de bedste erfaringer med Plus Bolig Foto: Bente Poder

Dyre honorarer

Den betragtning er Stig Andersen som er formand for den afdeling, der ligger på Agertoften, enig i. 

Han fortæller, ligesom mange af de andre Nordjyske har talt med, om "unødvendige" og "unødvendigt dyre" renoveringsprojekter, der måske er motiveret af, at Plus Boligs administration får en procentsats af det, der renoveres for i byggesagshonorar.

- Problemet er, at de renoverer alt for dyrt - ofte dobbelt så dyrt som nødvendigt -  fordi der skal tjenes penge på det  i hovedadministrationen.  For Plus Bolig fortæller jo selv, at de kører med et underskud på den normale drift - hvilket man faktisk ikke må - og det underskud dækkes så ved, at der opkræves et honorar for byggerådgivning, som jo så reelt er betaling for mere end den rådgivning, der ydes, forklarer han.

Ifølge Stig Andersen har både ministeriet og tilsynet ellers flere gange understreget, at byggesagshonoraret skal være "kostægte".

- Men Plus Bolig vil ikke gøre rede for, hvad de har lavet for at være berettiget til de honorarer, der opkræves, siger han.

Stig Andersen, som er formand for Plus Boligs afdeling på Agertoften, har brugt mange timer på at kæmpe med Plus Bolig. Foto: Martél Andersen

Strid om kloakker

På Agertoften har man for eksempel kæmpet for at undgå et voldsomt dyrt kloakprojekt, som Plus Bolig blandt andet begrundede med, at Aalborg Kommune krævede, at vejen blev separatkloakeret.  

- Og så sagde de til os, at man havde undersøgt vores kloakker, og at de var lige ved at falde fra hinanden, så det var et under, at vi overhovedet kunne komme på toilettet. Men det viste sig, at det slet ikke var sandt - hverken at vi skulle separatkloakeres eller, at vores kloakker var dårlige, fortæller Stig Andersen.

Episoden fik blandt andet Agertoften til at kontakte Danske Lejere og retshjælpen. For var projektet blevet gennemført i sin fulde udstrækning ville det blive så dyrt, at op mod halvdelen af lejerne måtte flytte, fordi de kunne se frem til en huslejestigning på 23 procent.

- Plus Bolig forsøger stadig at  få igangsat det helt unødvendige projekt med jævne mellemrum. Blandt andet så sent som her i december måned, hvor vi skulle have lavet vandrør, fordi vi havde haft en rørsprængning, siger Stig Andersen.

 K. Christensensvej i  Skalborg er også en af de afdelinger, der har haft mange problemer med boligselskabet. Foto: Bente Poder

Usund kultur

Han efterlyser en bedre kontrol med og dokumentation for, at de penge Plus Bolig tager for at rådgive afdelinger, når der renoveres, er "kostægte". 

- Det er hele kulturen i Plus Bolig, det er galt med. Næsten alle de afdelinger, jeg har hørt om, har haft renoveringssager, hvor folk har følt sig pressede til at sige ja. Og hertil kommer en masse enkeltsager, som gang på gang bekræfter, at vi skal passe godt på vores afdelingers økonomi og på, at vores lejere kan bo trygt, tilføjer han.

Hos Danske Lejere, der sammen med Lejernes LO er den ene af de to store landsdækkende organisationer, der kæmper for lejeres rettigheder, kender man udmærket Plus Boligs håndtering af sagerne i Aalborg. Og det har blandt andet har fået driftsleder Jørgen D. Jensen til at skrive til tilsynet i Aalborg Kommune samt medlemmerne af  by- og landskabsudvalget.

Ikke brokkehoveder

Som han ser det, er det nemlig yderst vigtigt, at det ikke fremstår som om, det er beboerne i de fem afdelinger, der er nogen brokkehoveder.

- Køb ikke præmissen om, at det handler om uro og utilfredse beboere, der skal bankes på plads. For så ender I ud samme sted, som i mange år var Plus Boligs undskyldning for ikke at få skabt en sund drift, skriver han.

Ifølge Danske Lejere handler det med andre ord om at få sikret "en forsvarlig drift af almene boliger" og gjort op med en usund kultur. Og derfor er der også ros til Aalborg Kommunes indgreb - både fra Danske Lejere og beboerne i de fem afdelinger.

- Vi er utroligt lettede over endelig at blive hørt, og at vi har fået på skrift, at det ikke er os - altså de fem afdelinger - der er problemet.  Så på Agertoften glæder vi os utroligt meget til at komme ud af Plus Bolig, understreger Stig Andersen.

Ifølge direktør i Plus Bolig Mette Bach Kjær er der altid to sider af en sag, og for hende at se handler problemerne blandt andet om mangel på forståelse for, hvordan et almennyttigt boligselskab fungerer. Altså, at der er repræsentantskab og en organisationsbestyrelse, der kan beslutte ting, de enkelte afdelinger ikke altid er helt enige i. 

- Når det er sagt, ønsker vi egentlig ikke nogen konflikt, og derfor er vi også rigtig trætte af, at vi ikke har formået at løse problemerne i forhold til de fem afdelinger. Men nu har det efterhånden stået på så længe, at Plus Boligs øverste myndighed har sagt ja til, at de fem afdelinger kan flytte over i en anden boligorganisation, og derfor kan man godt undre sig over, at det ikke har skabt ro - for nu har de jo fået deres vilje,  forklarer hun.

Plus Bolig har hovedkontor på Eternitten, men det er boligforeningens repræsentantskab, der er øverste myndighed. Arkivfoto: Grete Dahl

Uløselig konflikt

 Ifølge Mette Bach stammer problemerne helt tilbage til før fusionen, der skabte Plus Bolig i 2012. For der har været arbejdet på en helhedsplan siden 2006, men det er aldrig lykkedes parterne at blive enige. Måske fordi det i givet fald vil medføre en huslejestigning.

- Derfor har der også været en stiltiende aftale om, at vi kun reparerer tingene nødtørftigt, for vi har jo hele tiden regnet med, at det hele snart skulle renoveres, tilføjer hun.

Hun medgiver, at det er temmelig usædvanligt, at en kommune indsætter en ekstern forretningsfører i et boligselskab. Men det er måske nødvendigt, for Plus Bolig har ikke selv været i stand til at løse konflikterne.

- Vi må bare konstatere, at det kan vi ikke finde ud af, og derfor er Plus Bolig også frivilligt gået med til, at de fem afdelinger kan flytte, så vi kan få ro og komme videre. Også af hensyn til vores ansatte, som ikke kan blive ved med at holde til det pres, mange af dem har været udsat for, tilføjer Mette Bach.

Hun er heller ikke begejstret for Danske Lejeres ageren i sagen, for ifølge hende har organisationen kun medvirket til at skabe mere uro.

- Senest har de for eksempel smidt sedler ind til alle beboerne i en hel afdeling, og det har skabt en masse misforståelser, mener hun.

- Ikke en katastrofe

Inden overflytningen til et andet boligselskab kan komme på tale, er der naturligvis en række ting, der skal være på plads. Blandt andet fordi, der er regler for gæld og betaling i forbindelse med en sådan overdragelse - men ingen praktiske erfaringer på området.

Ifølge næstformand i organisationsbestyrelsen, Dann Kabowiak, er der dog ingen grund til at være bekymret for, at de fem afdelingers farvel vil skade økonomien i de resterende afdelinger.

- Økonomisk vil det ikke være en katastrofe, og menneskeligt vil det heller ikke, for det har været en hård omgang og en stor belastning for mange af medarbejderne, påpeger han.

I forhold til kritikken af de høje byggesagshonorarer, forklarer Mette Bach Kjær, at Plus Boligs politik  på området er besluttet af repræsentantskabet, og at boligselskabet flere gange har dokumenteret, at beløbet er "kostægte".

- Men selvom det er noget, der er besluttet beboerdemokratisk, kan det godt virke som om, der er nogen, der er fakta-resistente, fortsætter hun.

- Så det er åbenbart svært at forstå, at det her er en forening , der skal have tingene til at køre. For de (beboerne i de fem afdelinger, red.) vil have lov at bestemme alt fra håndværkere til indhentning af tilbud, påpeger Mette Bach Kjær.

Hun tilføjer, at der i øvrigt også findes en fordelingsnøgle i forhold til fælles udgifter, og at den er også besluttet af repræsentantskabet, så her burde der heller ikke være noget at komme efter.

- Men jeg tror desværre, det er de grundlæggende principper, vi er helt uenige om, slutter hun.

Bolig

Indsætter ny forretningsfører efter mange uenigheder i boligselskab

---

Byggeri

Beboere: Vi vil med på råd om renovering, og det kan gøres billigere

---

Byggeri

Fugt og skimmelsvamp: 166 boliger skulle renoveres - men beboerne stemte nej

---