Ildebrand

Køkkenet er ødelagt: - Det værst tænkelige tidspunkt

Køkkenet er helt udbrændt - "Der går en del tid, før der er Flamme-mad igen"

Ild i frituren på Restaurant Flammen betød, at beredskab og politi rykkede talstærkt ud til Østerågade midt i Aalborg.
Ild i frituren på Restaurant Flammen betød, at beredskab og politi rykkede talstærkt ud til Østerågade midt i Aalborg. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 16:22

Nordjyllands Beredskab rykkede torsdag eftermiddag talstærkt ud, da der kom melding om flammer i en restaurant på Østerågade i det centrale Aalborg.

Det viste sig, at være hos Restaurant Flammen, hvor der var gået ild i en frituregryde.

Og det er gået voldsomt for sig, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Frank Winther.

- Kokken har forsøgt at slukke med en håndslukker, og det har hjulpet lidt, men da vi ankommer, er der stadig meget ild og meget varmt, så vi får sendt røgdykkere ind, siger han.

Han fortæller, at det er lykkedes at redde selve restauranten, men køkkenet er helt udbrændt.

- Der går en del tid, før der Flamme-mad igen, siger han.

Udover selve restauranten blev den øvrige del af bygningen også berørt af branden.

- Det er en kompleks bygning med mange gange og rum. Der har været meget røg i den øvrige del af bygningen, og derfor har vi luftet ud og tilkaldt skadeservice, der skal hjælpe yderligere med at få gjort rent, siger Frank Winther.

Ifølge Nordjyskes mand på stedet var tre brandbiler, flere politibiler og indsatsledervogne foran restauranten - ligesom branden samlede en del nysgerrige, der så til fra det modsatte fortov.

Ingen personer er kommet noget til i branden.

Værst tænkelige tidspunkt

Hos Restaurant Flammen skal områdechef Benny Visti have lidt mere klarhed over situationen før han kan udtale sig om, hvad der nu kommer til at ske.

- Jeg har kun set billeder fra stedet, men vi har sendt folk afsted til Aalborg for med egne øjne at se, hvad der er sket - og hvad der eventuelt kan gøre, siger han.

Perioden op til jul med julefrokoster og familier, der tager ud og hygger i forbindelse med julegave-indkøb er normalt Restaurant Flammens højsæson.

- Når vi har et overblik melder vi ud, hvad der kommer til at ske for dem, der har bestilt bord eller mad fra restauranten. Men umiddelbart er det da det værst tænkelige tidspunkt, at sådan noget kan ske for os, siger Benny Visti.  

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden