Lønstigning er ikke stor nok: Opfordrer 4000 til at stemme imod

Med 230.000 ansatte er overenskomsten det toneangivende område.

Men mundvigen vendte nedad hos ledelsen i 3F Aalborgs Industrigruppe, da aftalen blev læst igennem.

Og derfor opfordrer formand Benny Vinther Jensen nu til, at de 4000 medlemmer i Aalborg stemmer nej til overenskomsten.

- Vi er utilfredse med, at lønstigningen er for lille. Der har været en stor inflation, og skal medlemmerne undgå en nedgang i reallønnen (købekraften for ens løn, red.), skal vores medlemmer hente en voldsom stor lønstigning i lokale og individuelle lønforhandlinger - og det, er vi ikke sikre på, kan lade sig gøre, når vi ser på, hvad man normalt kan forhandle sig frem til, siger han.

Her er indholdet af aftalen

• Den nye overenskomst gælder i to år frem til 1. marts 2025.
• Lønnen stiger fire procent om året i de to år, aftalen vedrører. Det kommer oveni de lønstigninger, man aftaler ved lokale forhandlinger.
• Mindstelønnen stiger med ni kroner i timen.
• Fritvalgskontoen stiger med to procent fra syv til ni procent i 2024. En fritvalgskonto består af en procentdel af den ferieberettigede løn. Den ansatte bestemmer selv, hvad pengene skal gå til.
• Fra 2023 skal arbejdsgivernes pensionsbidrag stige med to procent, mens medarbejderne skal betale to procent mindre ind til pension. Dermed vil den samlede pensionsindbetaling fortsat være 12 procent.
• Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
• Medarbejderne vil få fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere kunne man få et tilskud, som dækkede 85 procent af et løntab.
• Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med otte kroner.

CO Industri

Ifølge Benny Vinther Jensen skal medlemmerne have fire procents lønstigning lokalt og individuelt, før regnskabet går op. Og det har han svært ved at tro på.

- Arbejdsgiverne er svære at forhandle med, selvom der i flere år er set rekordregnskaber, og aktionærerne har fået store udbytter.

Ikke utilfreds med forhandlere

Benny Vinter Jensen forklarer, at man ikke er utilfreds med sine egne forhandlere, der har indgået overenskomsten.

- Det er arbejdsgiverne, der ikke vil nok til lommerne. Vi har i årevis set, at lønningerne er steget meget mindre end virksomhedernes indtjening, og det burde vi mærke mere tydeligt i en tid, hvor reallønnen falder, siger formanden for industrigruppen.

- Jeg tror, at vores forhandlere har gjort hvad de kunne, tilføjer han.

- Men vi tror ikke, at medlemmerne kan få det i lokale og individuelle aftaler, som der er forventninger om.

Industrigruppen ved 3F Aalborg er med 4000 medlemmer den største samlede gruppe i landet.

Indtil videre er der ikke andre, der har meldt ud, at de stemmer nej, men Benny Vinter Jensen har en forventning om, at et par andre 3F-afdelinger følger Aalborg.

Afstemning afventer

Industriens overenskomst betegnes nemlig som den ene af to såkaldte ”gennembrudsforlig”. Det betyder, at aftalen sætter rammerne for de resterende overenskomster i år.

Det andet gennembrudsforlig er på transportområdet.

Det er først, når flere overenskomster er på plads, at medlemmerne i 3F, Dansk Metal, Fødevareforbundet, HK og andre forbund stemmer om de nye overenskomster.

På grund af sammenkædningsreglerne er det det samlede resultat, der gælder. Et samlet ja eller nej til forhandlingsresultatet gælder således alle - også selv om medlemmerne i et eller flere forbund har stemt noget andet end flertallet.

Afstemningen forventes at ligge i april.

Udløste gærkrise

Afstemningen om overenskomsterne er forudset med spænding, da en del forventer, at det kan blive et nej som en afledt effekt af, at store bededag er blevet sløjfet som fridag.

Selvom afskaffelsen af store bededag ikke har været et tema under overenskomstforhandlingerne, har  fagbevægelsen alligevel holdt demonstrationer og underskriftindsamlinger mod afskaffelse af helligdagen - og det kan sandsynligvis få en del til at stemme imod overenskomsten som et udtryk for utilfredsheden.

Hvis et flertal af medlemmerne siger nej, sættes en længere proces i gang, som i yderste konsekvens kan udløse storkonflikt.

Det var en storkonflikt i 1998, der udløste den såkaldte gærkrise - hvor danskere i stor stil hamstrede gær.

Dengang nedlagde cirka 450.000 privatansatte arbejdet.