Populær restaurant rykker ind: - Vi har holdt på en stor hemmelighed
Restauranten forventer at slå dørene op for den nye lokation til april
Opdateret kl. 10:54
Til januar vil lokalerne på en af de mest ikoniske pladser for Aalborgs restaurationsliv have stået ledige i to år.
Ejendommen har ikke været i brug siden Brdr. Price lukkede restauranten i januar 2023, men det ændrer sig snart.
Det populære aalborgensiske spisested Struktur Restaurant & Cocktailbar har nemlig lejet sig ind i lokalerne og flytter dermed fra Vesterå, hvor restauranten har serveret mad og cocktails siden åbningen i 2019.
- Vi har holdt på en stor hemmelighed, som vi har glædet os til at dele med dig. Struktur flytter fra barndomshjemmet i Vesterå og indtager C.W. Obels Plads, står der på restaurantens Facebookside.
Flytningen til C.W. Obels Plads skyldes blandt andet, at Struktur den seneste tid har lavet nogle konceptændringer, som gjorde, at der var behov for nye lokaler.
- Udover at vi får glæde af større køkken og bedre lagerfaciliteter, kan du se frem til nye lokaler, hvor vi fortsat vil stå for gennemført indretning, men i højere grad vil kunne skabe små, hyggelige kroge.
- Hertil kommer et endnu større fokus på frokost, samt de rigtig fine muligheder for udeservering vi får lov at lege med.
Indehaverne forventer, at åbningen af Struktur på den nye lokation vil ske i løbet af april næste år. Indtil da vil Struktur fortsat være at finde i Vesterå.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.