Ildebrand

Lynhurtig indsats ved ildebrand på plejehjem

Alt blev sendt afsted, da alarmen lød

Brandfolkene var hurtigt fremme.
Brandfolkene var hurtigt fremme. Foto: Nicolas Cho Meier

Sirenerne fra udrykningskøretøjer i massevis kunne torsdag aften høres i Aalborgs centrum. Der blev nemlig ikke taget nogen chancer, da brandalarmen gik på plejehjemmet Thomasminde på Østerbro.

- Vi fik den ind som en automatisk brandalarm. Og der blev hurtigt opgraderet til den helt store udrykning, fortæller indsatsleder Henrik Christensen fra Nordjyllands Beredskab.

Brandfolkene var fremme efter en kort køretur og gik ind på plejehjemmet. Det, der havde fået alarmen til at gå i gang, var en mindre brand i en skraldespand hos en af beboerne - muligvis på grund af rygning.

- Vi gik ind og fik slukket og ventileret. Der er ikke sket større skader, men der er vand på gulvet og røglugt, så beboeren får et andet værelse, fortæller Henrik Christensen.

Han er fuld af ros over den indsats, som personalet på Thomasminde ydede:

- De fik beboerne evakueret og sørgede også for at lukke døren ind til boligen, hvor det brændte, så der skete ikke røgspredning. Det var godt gået af personalet.

Idet der blev opgraderet til en reel brand, blev der både sendt ambulance og paramediciner afsted.

- De tjekkede den pågældende beboer på stedet og vurderede, at der ikke var behov for at sende vedkommende til tjek for røgforgiftning, fortæller indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden