DMI med risikomelding for hele Nordjylland
DMI har opjusteret sit varsel her til morgen
Opdateret kl. 07:12
De fleste er nok vågnet op til regnvejr, og selv om det i følge DMI stopper her i løbet af morgenen, så skal du være opmærksom på, at der nu er risiko for skybrud i hele landsdelen i dag.
Derudover skriver DMI i sin seneste vejrudsigt for Nordjylland, at vi kan se frem til skyet vejr, men der kommer også perioder med lidt eller nogen sol.
Det er især i eftermiddag, vi skal være opmærksom på byger flere steder, der kan være med torden, hagl og kraftige vindstød, samt risiko for skybrud.
Temperaturen bliver til den lune side - op mellem 20 og 26 grader og vinden bliver let til frisk.