MeToo trækker spor hos unge: - De er sindssygt bange for at komme til at gøre noget, der ikke var hensigten

En undersøgelse foretaget af Epinion for DR viser, at hver 10. mand mellem 18-24 år efter sex er kommet i tvivl om, hvorvidt der var givet samtykke.

For kvinderne i samme alder gælder det tre procent.

MeToo har sat sine spor i unge

Sex og Samfunds nationalchef, Lene Stavngaard, er ikke overrasket over, at der står parter tilbage, der er i tvivl, fortæller hun.

- Der er to forhold, der gør sig gældende. Det ene er, at debatten, der har været de seneste år, har vist, at det her er kompliceret. Derudover kan man sige, at seksuelle relationer og møder er komplicerede, og derfor kan det heller ikke undre os, at der er nogle, der synes, at det her er rigtig svært, og at der er nogle, der står tilbage med en tvivl.

Kathrine Hoberg, der er sexolog i Aalborg og en del af Sexualisterne, forstår godt, at de unge synes, hele samtykke-debatten er svær og forvirrende. For hende handler kompleksiteten af det også om den måde, vi taler om samtykke.

- Det er lidt en leg med ord lige i øjeblikket, hvor de kaster om sig med samtykke, frivillighed, passiv accept og så videre.

- Jeg kan godt forstå, hvis man er 17, at man kan blive vanvittigt bange og mega i tvivl, fortæller hun.

Og Kathrine Hoberg kan virkelig mærke, at MeToo-kampagnen og samtykke-debatten påvirker de unge, fortæller hun.

- Der er sindssygt mange, der er blevet bange for at flirte, og der er sindssygt mange, der er bange for at tage skridtet videre hen mod, at man kunne have noget mere sammen. De er sindssygt bange for at komme til at gøre noget, der ikke var hensigten.

Regeringen klar til at ændre voldtægtslov

Regeringen er klar til at ændre voldtægtslovgivningen i Danmark, så det fremadrettet skal være afgørende, om seksuelle handlinger har været frivillige fra begge parters side

I dag er fokus på, om den ene person har anvendt tvang, eller om forurettede ikke har været i stand til at modsætte sig.

- Hvis ikke der er tale om frivillighed fra begge parters side, så er der tale om voldtægt. Seksuelle overgreb kan godt ske uden fysisk tvang og trusler eller med blå mærker som beviser, har justitsminister Nick Hækkerup (S) udtalt til TV 2.

Kilde: TV 2

Samfundet har svigtet

Men der er mange lag i det.

Ifølge Lene Stavngaard er det også samfundet, der bærer et stort ansvar for, at unge i dag er i tvivl om samtykke. Det er ikke bare fordi, at hver 10. unge mand eller tre procent af kvinderne har et problem, mener hun.

- Det her er ikke noget, vi har fået forebygget godt nok. Det tænker jeg, vi blandt andet kunne have gjort ved at den gode ramme, vi har for seksualundervisning i folkeskolen, var blevet løftet. Det skal ske ved, at man allerede i de tidlige klasser angriber det her emne på mange forskellige måder, hvor man netop taler om grænser, seksuel kommunikation, at kunne mærke lyst og ulyst.

For Kathrine Hoberg starter snakken om grænser ikke kun i seksualundervisningen.

- Jeg har det sådan, at vi også kan lære om samtykke og grænsesætning i andre sammenhænge. Hvis nogen siger i byen, at de ikke vil have noget at drikke, så skal vi også respektere det. Det er vigtigt at huske, at ’nej’ ikke betyder ’overbevis mig’. Stilhed er ikke et ja.

Og så er det jo lige, at de fleste har deres seksuelle debut, når de er 16 år. Og derfor giver det, ifølge Lene Stavngaard, heller ikke mening, at der ikke er obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne.

Og måske er vi mange, der godt kan skrive under på, at der måske havde været større udbytte af obligatorisk seksualundervisning end oldtidskundskab, da gymnasiefesterne rullede afsted i weekenderne.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup Larsen, har tidligere udtalt til Nordjyske, at der vil komme seksualundervisning på ungdomsuddannelserne allerede i år.

Har du lyst til te?

Hvad gør du, når du har en på besøg, som du gerne vil servere te for? Spørger du, om din gæst har lyst, eller koger du tevand, som du hælder ned i halsen på vedkommende i håbet om, at lysten var der?

Nok det første. Og det samme skal du gøre med sex. Og det er ikke kun inden, det er også undervejs.

Ligesom at den anden part skal have mulighed for at sige nej tak til te. Eller endda til at fortryde at have sagt ja for 10 minutter siden.

- Man er nødt til at lære at udtrykke sine behov og sine grænser. Jeg tænker i virkeligheden, det ikke behøver at være så komplekst. Det handler sindssygt meget om at spørge ”er du okay, har du lyst, hvordan føles det her, er det rart, har du lyst til at skulle fortsætte med det her?”, fortæller sexolog Kathrine Hoberg og tilføjer.

- Jeg tror ikke, at vi skal hen imod, at der er en skriftlig kontrakt, eller at man lige skal lave et fingeraftryk, inden man går i gang. Jeg tror på, at vi bevæger os hen imod et gensidigt og aktivt ja til hinanden, hvor vi er rigtig tydelige i vores kommunikation.

Men det er da lidt akavet sådan at tale undervejs, tænker du måske. Men når du serverer en gang te for din gæst, er det jo helt normalt for dig at spørge:

- Kan du lide den?

Eller måske din gæst helt selv udbryder:

- Wauw den her te kan jeg virkelig godt lide. Giv mig mere af den, tak.

Og så ved du, at du kan blive ved med at servere te. Kan din gæst modsat ikke lide den, ja, så ved du, at du skal stoppe.

- Man har mange ting i hovedet, når man ligger der, men jeg sværger, de vil møde et menneske på den anden side, der føler sig set og respekteret, siger Kathrine og fortsætter.

- Vi er også bare nødt til at sige nu, at det er altså en del af det at interagere med mennesker. Det er, at vi øver os i at afkode hinanden og hinandens kropssprog.

På den måde kan vi undgå, at nogle som helst er i tvivl om, hvorvidt der var samtykke.

Hvorfor startede hele samtykke-debatten?

Nationalchef for Sex og Samfund, Lene Stavngaard:

Den startede, fordi vi i de seneste år har diskuteret meget omkring voldtægt og overgreb. Og det er jo lidt ud fra den lovgivning, vi har nu, som ikke rigtig skaber retfærdighed for dem, der oplever overgreb.

Der er mange gange, hvor sagerne bliver henlagt hos politiet. Der er mange gange, hvor der i høj grad fokuseres på offerets ageren, og om man har sagt nej eller ej.

Der er kommet masser af historier fra ofre fra voldtægt og fokus på retssager, og derfor er det fint, at der nu kommer en mulighed for at modernisere den lovgivning, som måske kan skabe noget mere retfærdighed.