Vejarbejde

Michael sætter livet på spil, når han går på arbejde: Så gik det galt igen

På to måneder har Michael Hemdrup Jensen været involveret i fire trafikuheld i forbindelse med sit arbejde

I fredags var Michael Hemdrup Jensen på arbejde på Vejlefjordbroen, hvor en bilist kørte frontalt ind i en TMA'erne, han havde sat op.
I fredags var Michael Hemdrup Jensen på arbejde på Vejlefjordbroen, hvor en bilist kørte frontalt ind i en TMA'erne, han havde sat op. Foto: Michael Hemdrup Jensen

Opdateret 28. februar 2023 kl. 09:49

NORDJYLLAND: Fredag aften var den gal igen.

Nordjyske Michael Hemdrup Jensen og kollegaerne havde lige spærret "det tunge spor" i højre side på Vejlefjordbroen med to TMA'er (Truck Mounted Attenuators).

TMA

TMA står for 'Truck Mounted Attenuator.' Oversat til dansk betyder det lastvognsmonteret stødpude. TMA'er er med til at minimere risikoen for uheld, særligt når der arbejdes på motorveje.

Herefter satte de sig i førerhuset hos den forreste vogn og ventede på, at renovaringsarbejdet, de spærrede for, blev færdig.

Og så lød et kæmpe brag.

Først kunne Michael Hemdrup Jensen ikke se, at der skulle være sket noget fra sin plads i førerhuset på den forreste TMA.

Den holdt 100 meter længere fremme fra den bagerste vogn, men da en lastbil suser forbi med hornet i bund nogle sekunder efter, ved han, den er gal.

- Og så løber jeg ned til den bagerste TMA. Her kan jeg kan se, at en bilist har påkørt bagenden.

Mens Michael Hemdrup Jensen kommer bilisten til undsætning, kører bilerne forbi i høj fart.

- Så løber jeg tilbage og får vendt den forreste TMA på motorvejen, så den kan komme ned og holde bag bilisten, der havde påkørt os. Der skulle jo ikke komme nogen og påkøre ham også.

"Kun" materielle skader

Både bilist og afspærringsfolk slap fredag aften med skrækken og nogle materielle knubs - og sådan har det også været de andre fire gange, Michael Hemdrup Jensen har oplevet at blive påkørt på sit job som afspærringsmand.

- Men det er jo ikke nogen, der har lyst til at stå i sådan et færdselsuheld, siger han.

Michael Hemdrup Jensen har været involveret i fire trafikuheld på to måneder. Nu råber han op.

Og den følelse fik Michael Hemdrup Jensen til tasterne lørdag formiddag, hvor han i Facebook-opslag skrev, at "han altså har tre børn og en kone, han gerne vil hjem til igen," og at "ingen har lyst til, at det sidste farvel skal være en tur på arbejde."

Opslaget er sidenhen blevet delt 3000 gange.

- Risikoen for, at det en dag går rigtig galt, tænker jeg selvfølgelig over. Og vi er også nødt til at være vågne, når vi står derude.

Råber op nu

Men det er ikke afspærringsfolkene alene, der er nødt til at være vågne. Det er de øvrige trafikanter også.

Selvfølgelig kan man få et ildebefindende, når man sidder bag rettet, eller komme ud for en hård opbremsning. Det medgiver Michael Hemdrup Jensen.

- Folk skal vågne op, når de kører på motorvejen, siger Michael Hemdrup Jensen.

- Men vi gør jo, hvad vi kan for at blive set, og vi fylder godt med vognene, når vi holder derude med blink på. Og vi har jo skilte sat op 600-800 meter før TMA'en, lyder det fra Michael Hemdrup Jensen, der forsætter:

- Skiltene er der selvfølgelig ikke, mens vi er ved at sætte afspærringen op, og det er jo det, der gør det så væsentligt. Folk skal jo ikke først vågne op, når de ser skiltene.

- De bliver nødt til at holde øje med trafikken hele tiden, understreger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden