Lotto bragte lykken til Nordjylland
Særlig garanti betød, at Nordjylland ikke stod tomhændet tilbage efter lørdagens trækning
Opdateret kl. 16:07
For én enkelt nordjysk borger blev himlen over det solbeskinnede Nordjylland søndag alligevel noget mere blå.
Der var nemlig jackpot på den kupon, der blev indløst online hos Danske Spil før lørdagens lottotrækning.
Det var dog ikke hovedgevinsten på 10 millioner kroner, der fandt vej til den heldige spiller fra Aalborg. Den havnede på Frederiksberg, men mon ikke den ene million kroner, der røg til Nordjylland som en af de to gevinster i den såkaldte Millionærchancen, alligevel er en ganske lækker trøstepræmie?
Danske Spil trækker hver uge lod om to præmier på hver én million kroner blandt alle ugens spillede rækker i Millionærchancen.
Ud over gevinsten til den heldige spiller i Aalborg, bliver der også sendt en million kroner til Juelsminde, hvor en heldig spiller fik fuld valuta for en kupon købt på en Shell-tankstation.
- Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge, siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Spil Lotteri.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.