Mistænker påsat brand: Containere i lys lue
Mandskabscontainere på en byggeplads i Aalborg gik sent lørdag aften op i flammer
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:04
AALBORG: Der er ikke noget skur at spise madpakken i, når håndværkere mandag møder ind på en byggeplads på Sebbersundvej i Aalborg Øst.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg, fortæller, at Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab lørdag klokken 23.50 fik en anmeldelse om, at der var brand i nogle containere på en byggeplads ved Sebbersundvej 2.
Containerne er mandskabscontainere, og hvordan der lige kunne gå ild i dem, er uvist.
- Indsatslederen hos Nordjyllands Beredskab mente, at der godt kunne være tale om en påsat brand, så vi har gjort ekstra ud af at sporsikre, og så får vi brandefterforskere ud at se på det mandag, siger Jess Falberg.
Området er foreløbig afspærret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.