Penge

Nordjyde har fået en million i julegave

Heldig lottospiller: Vandt kæmpegevinst uden at have de rigtige tal

Foto: Torben Hansen

En heldig lottospiller i Aalborg Kommune har fået en julegave af de helt store:

Ganske vist vandt vedkommende ikke førstepræmien lillejuleaften. Den var på otte skattefri millioner og gik til en spiller i Holstebro.

Men Lotto trak også lod om to gevinster på hver én million kroner - det, der kaldes Millionærchancen. Her behøver man ikke have de rigtige lottotal for at vinde.

Den ene million gik således til en spiller fra Aalborg Kommune. Denne vinder havde købt sin kupon via mobilen, oplyser Danske Spil.

- Der skal lyde et kæmpestort tillykke til ugens heldige vindere. I Danske Spil synes vi, at det er en fest, hver gang en dansker vinder i vores lotterier, også selvom det sker hver eneste uge hele året rundt. At det er lige oven i julehyggen, gør det bare ekstra festligt, siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden