Nordjyske sygehuse: I skal fortsat bruge mundbind
Afventer besked fra Sundhedsstyrelsen om nye regler
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:29
NORDJYLLAND: Fra på mandag kan vi droppe mundbind, når vi for eksempel skal købe ind i supermarkedet.
Nu er der så meget styr på corona-smitten herhjemme, at en lang række restriktioner lempes.
Men der er stadig usikkerhed om nogle af de nye regler, der gælder fra på mandag, blandt andet på sygehusene. For må man gå ind på de nordjyske sygehuse, uden at man er iført mundbind?
Nej - lyder svaret lige nu fra sygehusene i Nordjylland, der har fundet det nødvendigt at informere både patienter og besøgende om, at kravet om mundbind opretholdes på sygehusene.
Mandag 14. juni har sundhedsmyndighederne meldt de nye retningslinjer ud - se mere her:
Venter på svar
De nordjyske sygehuse har lagt enslydende opslag ud på Facebook, hvori der blandt andet står, at "vi (er) nødt til at bede patienter og borgere om fortsat at bære mundbind på hospitalet på mandag. Så snart vi har nye retningslinjer for sundhedsvæsnet, vil de selvfølgelig være gældende, og vi opdaterer vores information."
Henrik Larsen oplyser, at sygehusene ikke vil fare frem med bål og brand, hvis gæster kommer ind uden at have mundbind på. Så vil de blive vejledt om, at de skal iføre sig mundbind, når de skal hen til venteområder eller besøge patienter.
Har de besøgende ikke selv mundbind med, udleveres det ved informationen.
Sygehuspersonalet vil fortsat bære mundbind, fordi de har tæt kontakt til patienter, der kan være smittede.
Regler ændres løbende
Sygehusdirektøren i Hjørring påpeger, at sygehusene løbende har ændre retningslinjer og sikkerhedsprocedurer alt efter, om restriktionerne blev skærpet eller løsnet ud fra smittetrykket i samfundet.
Han ser det ikke som et stort problem, at sygehusene først på mandag får besked fra Sundhedsstyrelsen om de nye regler for brug af mundbind på netop sygehusene.
Sundhedsstyrelsen oplyste lørdag i en mail til Nordjyske, at "regioner og kommuner bliver informeret her i weekenden - og de nye anbefalinger bliver offentliggjort mandag morgen."
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.