Aalborg zoo

Sygdom spreder sig - nu bliver dyr i zoo vaccineret

Tre dyregrupper bliver prikket på onsdag

Det bliver dyrlæge Trine Hammer Jensen, der her ses i en anden sammenhæng, der på onsdag skal vaccinerer en del af dyrene i Aalborg Zoo mod virussygdommen bluetongue.
Det bliver dyrlæge Trine Hammer Jensen, der her ses i en anden sammenhæng, der på onsdag skal vaccinerer en del af dyrene i Aalborg Zoo mod virussygdommen bluetongue. Arkivfoto: Thomas Vinther

Opdateret kl. 17:06

Mens blandt andre Zoologisk Have København allerede har vaccineret en række af deres dyr mod virussygdommen bluetongue, så har man været tilbageholdende i Aalborg.

Men på onsdag vil geder, rensdyr og vikunjaer - der er i slægt med lama og alpacaer - få et prik af dyrlæge Trine Hammer Jensen.

- Det hænger sammen med, at de tre vikunjaer skal til Tyskland og indgå i et avlsprogram, og det er et krav, at de er vaccineret. I samme forbindelse er vi blevet enige om, at vi vaccinerer rensdyrene og gederne, som er de dyr, der er mest udsatte for smitte, siger Trine Hammer Jensen.

Ét tilfælde i Nordjylland

Herudover forklarer dyrlægen, at smitten er steget kraftigt den seneste uges tid, hvilket også er baggrunden for, at de tre dyregrupper nu bliver vaccineret.

I følge Fødevarestyrelsen er der konstateret 268 tilfælde af bluetongue rundt om i landet, mens der er 70 tilfælde, hvor der er mistanke om smitte.

I Nordjylland er der konstateret ét tilfælde - i en fårebesætning ved Erslev på Mors.

De fleste tilfælde er dog konstateret i den sydligste del af Jylland.

Skal stikkes to gange

Trine Hammer Jensen fortæller, at det er tre vikunjaer, tre rensdyr, tre boergeder og 17 dværggeder, der skal vaccineres i Aalborg Zoo.

Dyrene skal stikkes to gange for at være helt vaccineret.

Det første stik får dyrene onsdag morgen, og herudover skal de have et stik igen om tre uger.

- Hvordan det kommer til at foregå, tager vi stilling til onsdag morgen, men gederne og rensdyrene kan vi sandsynligvis komme til ved at lokke med en godbid, siger Trine Hammer Jensen.

Smitter via blodsugende mitter

Sygdommen bluetongue er en virussygdom, som bliver overført af små blodsugende mitter, der smitter, når de suger blod af et dyr.

Modtagelige dyrearter er kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere.

Mennesker kan ikke smittes med bluetongue.

Dyr går typisk med smitten i 5 til 20 dage, før syptomerne viser sig.

Symptomerne hos får og kvæg er blandt andre: Væskeansamlinger i hovedet, åndenød, feber, savlen, læsioner i mund- og næsehule, blå tunge og halthed.

For både får og kvæg kan sygdommen være dødelig.

Den første smitte i Danmark i denne omgang blev konstateret 9. august.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden