Nye dyrebørn i Zoo - se de søde tigerunger i videoen her
Du kan også allerede nu se de nuttede unger i rovdyrhuset
Opdateret 03. juni 2024 kl. 23:48
AALBORG: Så er der godt nyt til dig, der skal i Zoo her i påsken - du kan kan nemlig se to helt nye dyreunger.
- Dyrepasserne i rovdyrhuset fik en rigtig skøn overraskelse, da de mødte mandag morgen. Vores hun-tiger Bethari havde nemlig født to små unger i løbet af natten, sådan lyder det fra Aalborg Zoo på Facebook.
- Det er anden gang, Bethari får unger, så hun har allerede god erfaring som mor.
Gæster i Zoo kan allerede nu se ungerne i rovdyrhuset, hvor de indtil videre vil opholde sig sammen med deres mor.
Bethari og ungerne er sumatra-tigre, der er verdens mindste nulevende tiger-art, og man anslår, at der kun er omkring 4-500 individer tilbage i naturen. Den største trussel for tigeren er krybskytteri. Dele fra tigre bruges til at fremstille naturmedicin, som sælges flere steder i Asien. Desuden forsvinder tigerens naturlige levesteder på grund af øget befolkningstilvækst og deres leveområder ryddes til for eksempel bebyggelse, landbrug, plantager eller græsningsarealer til kvæg, lyder det fra zoo.
I rovdyrhuset kan man også få meget mere viden om sumatra-tigeren og Wild Cats Conservation Alliance, der arbejder for at beskytte sumatra-tigeren og dens levesteder.
Du kan se tigerungerne og deres mor i videoen her, som vi har fået af Aalborg Zoo:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.