Træls morgen: Sammenstød og lang kø på motorvej E45
Trafikuheld i morgenmyldretiden skabte lang kø syd for Aalborg
Opdateret kl. 13:10
Flere biler stødte torsdag morgen sammen på motorvej E45 i nordgående retning, oplyser Nordjyllands Beredskab.
Det første trafikuheldet skete omkring kl. 07.30 på motorvejsstrækningen mellem Støvring N og Svenstrup.
Begge vejspor mod nord var spærret efter trafikuheldet, men er nu åbnet igen.
I første omgang lød meldingen, at otte biler var indblandet i det trafikuheld. Det viste sig dog at være tre biler. Der kom røg fra en af bilernes motorrum, så beredskabet blev tilkaldt.
En times tid senere, omkring kl. 08.45, skete der et nyt trafikuheld omtrent samme sted. Her stødte to biler sammen.
Ingen er kommet noget alvorligt til ved de to trafikuheld, men flere personer havde fået knubs og skrammer og måtte til tjek på skadestuen, oplyser vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi.
Trafikuheldene midt i morgenmyldretiden skabte lang kø på motorvejen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.