Vejret

Påskevejret: Især to dage blive våde i det nordjyske

Påske-vejret bliver en blandet landhandel i Nordjylland

Arkivfoto: Henrik Bo

Påske er ofte lig med familiebesøg - og måske en vandretur i det fri.

Men  det er ikke lige meget, hvornår man snører skoene, hvis man er interesseret i at foretage turen i tørvejr.

DMI's seneste spådomme viser således, at især to dage risikerer at blive ret våde i det nordjyske.

Onsdag bliver egentlig fin med ganske lidt regn, men med temperaturer, der kan ramme 18 grader.

Skærtorsdag bliver mere våd.

Her kan der falde 23 mm i Aalborg-området, og det er især morgen og eftermiddag det våde vejr rammer.

I Hjørring bliver det lidt mere moderat torsdag med 10 mm.

Dobbelt så meget - 20 mm - ser ud til at falde i Hobro.

Også Frederikshavn er godt med torsdag med 20 mm.

Lørdag kan der falde omkring 10 mm i Aalborg-området, og her falder nedbøren jævnt over store dele af dagen. Med enkelte dryp de andre dage vil man med andre ord kunne opleve, at der falder mere end 40 millimeter i Aalborg.

I Hjørring-området ser der ud til at falde omkring 16 mm lørdag.

Fredag, søndag og mandag er grå, men uden ret meget regn i det nordjyske.

Hvis man er ligeglad med regn - men til gengæld bekymrer sig om nattefrost til de spæde forårsspirer, er der godt nyt. Temperaturen bliver nemlig mild med tre plusgrader som den laveste nattetemperatur. I dagtimerne vil temperaturen svinge mellem otte og 15 grader påsken igennem. 

Tallene er fundet på DMI's hjemmeside onsdag ved middagstid, men udsigten kan ændre sig.

Gå til relaterede emner

Forsiden