Pædagogmedhjælper står frem: Så overgreb begået mod elever på Gravenshoved Kostskole

Opdateret: Tidligere fremgik det, at Tanja Andersen var ansat som pædagogmedhjælper i 1988, 18 år gammel. Det korrekte årstal er 1989, og hun var derfor 19 år gammel. Aalborg Kommune oplyser, at den, siden artiklen først blev bragt, er kommet i kontakt med den tidligere pædagogmedhjælper.

AALBORG:Det var efteråret 1989, og den 19-årige pædagogmedhjælper Tanja Andersen var vendt tilbage til Gravenshoved Kostskole efter en fælles lejrtur til Avernakø. Men hun kunne ikke mere. Hun blev nødt til at komme væk, fortæller hun.

Tanja havde kun arbejdet på kostskolen i omkring tre måneder. Hun drømte om at blive pædagog, og så jobbet som et springbræt til en karriere i faget. Men på de tre måneder havde hun set, hvordan eleverne på kostskolen blev behandlet hårdhændet af personalet – både fysisk og psykisk.

Ifølge Tanja havde hun fået at vide, at hvis man fik idéen om at kontakte nogen, var det ikke noget man kom godt fra - og selvom hun havde hørt, man ikke bare kunne tage sine ting og gå, gjorde hun det alligevel.

Efter 20 minutter bankede det på døren hjemme i lejligheden. Det var tre ansatte fra skolen.

Lovede en ting, virkeligheden var en anden

I dag er Tanja Andersen 51 år og kontoransat. Historierne, der følger, er hendes oplevelse af livet på Gravenshoved Kostskole. En omstridt kostskole, som 31 tidligere elever nu har klaget til Aalborg Kommune over. Men for 32 år siden, i ’89, startede Tanja og en veninde på Gravenshoved Kostskole som pædagogmedhjælpere. På stedet blev de kaldt praktikanter.

Hun var blevet ansat med det samme, og umiddelbart lød institutionen til at være er kærligt sted for de anbragte børn og unge.

- Jeg var blevet lovet, det kørte ligesom en familie. Vi var de voksne, og børnene havde brug for hjælp og omsorg, og det skulle vi drage for dem. Vi skulle selvfølgelig sætte grænser, men det skulle fungere som i en familie, hvor der var varme og nærhed, fortæller Tanja og fortsætter:

- Selvom de var nervøse eller bange, så skulle vi være dem med overskuddet, der skulle forsikre dem om, at alting var i orden. Selvom de fik bank derhjemme, skulle vi sikre dem for, at her hos os, var de trygge, og at de kunne være helt trygge ved os.

Men virkeligheden var slet ikke, som de havde skildret det, fortæller Tanja.

Ansvar for fem børn

Til en start, forklarer Tanja, fik hun overdraget fem børn, som hun skulle sørge for blev undervist i tysk og dansk. Heldigvis var Tanjas mor tysklærer, så der var lidt hjælp at hente. Men ved siden af skolen, var det også Tanjas opgave at beskæftige de fem unge mennesker i deres fritid.

- Nogle elever gik til ridning, og nogle elever var ude i sejlbåde, men dem jeg havde, de skulle bare beskæftiges af mig. Der var ingen vejledning, og jeg kunne ikke spørge nogen til råds om, hvad jeg kunne lave med de her unge mennesker. ”Find lige selv ud af det. Få dem til at grave nogle huller eller få dem til at vaske din bil”, fik jeg at vide. Så jeg havde dem med hjem for at male min lejlighed, og så hyggede jeg med dem. Det var der, hvor man kan sige, de havde et frirum. For resten var ikke rigtig et frirum for dem, fortæller hun.

Gravenshoved Kostskole

Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964.

Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.

Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.

I forbindelse med besparelser, vælger Nordjyllands Amt i 1990, de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.

Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.

Gravenshoved Kostskole lukkede 30. september 1992.

VIS MERE

Planlagte magtanvendelser

Voldsomme magtanvendelser var ifølge Tanja ikke usædvanlige på den sønderjyske kostskole. Det var ifølge hende pædagogikken på stedet.

- Det var slet ikke ualmindeligt, der var nogle voksne, for eksempel to granvoksne mænd, der lå ovenpå en 8-årig. Fordi vedkommende havde sagt noget forkert.

- Det var så voldsomt. Det var der hver dag. Hver evige eneste dag. Så snart, jeg havde mulighed for at trække dem, jeg havde ansvaret for, ud, så tog vi hjem til mig. For så sad vi der med saftevand og kage. Og så kunne vi gå ind i forstanderen og konens pizzeria og hente en pizza.

Tanja fortæller om en episode, hvor hun husker personalet planlagde, hvordan de skulle håndtere en pige, der ikke ville snakke med mændene.

- Så kunne de sidde og aftale, at næste dag skulle hun flås ud af sengen, så hun ikke kunne nå at få sit tøj på. Så skulle hun ud at stå i stuen, og så ville de blive ved med at overøse hende med beskidte ord, indtil hun kom med en reaktion, husker Tanja.

En anden episode skete i forbindelse med en bustur.

- Der var en dreng, som havde rigtig svært ved at være i det dernede. Så han gjorde tit nogle ting og sagde nogle ting, han ikke skulle. Han fik sin arm i klemme i busdøren. Der var en voksen, der lukkede døren. Drengen brækkede armen.

Så det var nogle voksne, der sørgede for, han fik armen i klemme?

- Ja. De her ting, som jeg har set, var ting som man sad og aftalte i forvejen, og det var det, som var det forfærdelige ved det. Der skete mange ting, hvor jeg tænkte, det her kan jeg slet ikke.

Og det var grænseoverskridende som 19-årig pædagogmedhjælper, at være vidne til, hvordan eleverne blev behandlet, fortæller Tanja.

- Jeg var ked af det og gik hjem og græd. Ikke nok med at jeg græd på egne vegne, fordi det var grænseoverskridende, og jeg var bange og utryg, så var jeg også bange på børnenes vegne. De var utrygge, bange og kede af det. Det var der slet ingen tvivl om. Jeg synes, det var forfærdeligt.

Flygtede om natten

Efter lejrturen i efteråret ’89 havde Tanja fået nok. Hun pakkede sine ting og tog hjem. Det skete til trods for, at hun havde følt sig truet af en fra personalet til at blive og holde sin mund.

- De havde en god fornemmelse af, jeg nok ikke var der længe. For jeg havde givet udtryk for, jeg synes, der måske var andre måder, man kunne gøre tingene på. Der blev jeg meget kraftigt irettesat.

- Jeg fik besked på, at hvis man skulle få den idé, man ikke var interesseret i at arbejde på stedet mere, eller hvis man skulle få en idé om, man ville kontakte nogen, så skulle man bare vide, at det kunne man ikke komme godt fra, husker Tanja, der blev sagt.

Ifølge hende ville de tre ansatte, der nu stod og bankede på døren ind til lejligheden, have hende til at skrive under på en tavshedserklæring. De de kom tilbage anden gang, kom udlejeren og sagde, de skulle forsvinde.

- Så måtte jeg ringe til min kæreste, der var chauffør, og sige han skulle komme og hente mig. Så han kom i nattens mulm og mørke, fortæller Tanja og husker:

- Jeg var så bange. Jeg tror, der gik mange år, før jeg var i Hejlsminde igen.

Kontaktede kommunen

Efter den bratte opsigelse forsøgte Tanja at kontakte Aalborg Kommune, for at fortælle om forholdende på Gravenshoved Kostskole. Aalborg Kommune ejede skolen, og det var derfor også Aalborg Kommune, Tanja var ansat hos.

- Jeg ville gøre opmærksom på, hvad der skete dernede. For det andet, så var der en del af de her voksne ansatte, som tog nogle af børnene hjem i pleje. Det kunne jeg simpelthen ikke have, fortæller hun.

Tanja fortæller, at hun først talte med en dame, der sagde, det ikke var noget, de havde hørt om, at de ville undersøge det og vende tilbage, hvis de mente, der var hold i det.

Ifølge Tanja talte hun også med en ansat i en børne-ungeafdeling, som ikke troede på hendes fortælling.

- Vedkommende sagde, der ikke var noget at snakke om. At det foregik ikke, som jeg sagde, og at det ikke havde hold i virkeligheden.

Hvorfor lavede du ikke en politianmeldelse på det?

- Det var fordi, jeg var bange. Jeg var jo blevet truet med, de ville komme efter mig, fortæller Tanja og uddyber, at hun faktisk på et tidspunkt ringede til politiet, men fortrød igen.

Kommunen undersøger sagen

Hos Aalborg Kommune er man i gang med at undersøge sagen om Gravenshoved Kostskole. Kommunens skoleforvaltning har fået en klage underskrevet af 31 tidligere elever, der beskriver både fysiske og psykiske overgreb begået af personalet.

Klagen og elevernes fortællinger fik kommunen til at melde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi. Derudover er kommunen i gang med at undersøge muligheden for at lave en ekstern undersøgelse af sagen.

Ifølge skoledirektør Jakob Ryttersgaard vil de gerne i kontakt med Tanja og andre tidligere ansatte, der kan gøre dem klogere på Gravenshoved Kostskole, og hvad der skete dernede.

- Vi har ikke fundet en henvendelse fra en medarbejder i ’89 i det materiale, vi har kunnet finde frem indtil videre. Men det er netop sådan noget, vi håber at kunne afdække i den undersøgelse, vi er i gang med. Vi vil meget gerne i kontakt med den pågældende medarbejder eller andre tidligere medarbejdere, som kan hjælpe os med at afdække hele sagen, siger skoledirektør Jakob Ryttersgaard.

Daværende forstander på Gravenshoved Kostskole, Alvin Hammer, døde i 1997, hvorfor Nordjyske ikke har kunnet foreholde ham anklagerne.

Nordjyske har tidligere talt med to ansatte på kostskolen. De afviser begge anklagerne om overgreb begået mod eleverne.

Gravenshoved Kostskole

Skandale på kostskole: Her er elevernes grusomme beretninger

---