Patient var rasende over ventetid på skadestue: Startede ildebrand i frustration
En 37-årig mand blev idømt seks måneders betinget fængsel i Retten i Aalborg
AALBORG: I september 2017 blev ventetiden for meget for en utålmodig patient på skadestuen på Aalborg Universitetshospital Syd.
Patienten, en 37-årig mand, hældte hospitalssprit udover et gangareal og hen mod personalet ved receptionen, hvorefter han satte ild til det med en lighter. Branden blev dog straks slukket, og der skete hverken skade på personer eller på gangarealet.
Den 37-årige mand forklarede torsdag i Retten i Aalborg, at han startede branden, fordi han var frustreret over den lange ventetid. Derfor gjorde han det i afmagt, oplyser anklagerfuldmægtig Janni Nørgaard.
Han blev idømt seks måneders betinget fængsel for at starte ildebrand på fremmed ejendom. Retten lagde vægt på, at der skete begrænset skade, og at sagsbehandlingen havde været lang. Den 37-årige modtog dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.