Per blev ramt af kødædende bakterie: Hurtig handling reddede hans liv

Det var midt i sommerferien i 2016. Dengang 48-årige Per Hakonsen var ude at køre en tur i det lokale mountainbikespor rundt om Fjerritslev, da han kom til et mudret område. Han stoppede cyklen og overvejede situationen. Så besluttede han sig for at køre igennem.

Men mudderet var dybere, end han havde regnet med. På et tidspunkt sad cyklen fast, og han væltede op ad et træ. Han tog fra med armen. Men alting foregik nærmest i slowmotion, og han slap med en mindre hudafskrabning.

- Jeg fik et lille mærke – et rødt mærke på størrelse med et par knappenålshoveder. Mere var det ikke, fortæller Per Hakonsen.

Dette billede blev taget et par dage efter, at Per Hakonsen styrtede på sin mountainbike. Privatfoto

Dagen efter cyklede han til Blokhus, hvor familien var i sommerhus. Men de næste par dage udviklede det lille sår sig.

- Det blev blåt og gult – og hårdt. Smerterne tog også til. Jeg kunne ikke sove, selv om jeg tog smertestillende. Det blev ikke bedre de næste par dage, og så tænkte jeg, at jeg nok hellere lige måtte vende omkring lægen, fortæller Per Hakonsen.

Massiv smerte

Hans egen læge i Fjerritslev var da også lidt i tvivl, da han mødte op 21. juli om eftermiddagen. Men hun besluttede alligevel at sende ham til Thisted Sygehus til undersøgelse for at sikre, at der ikke var brækket noget i albuen. Han kørte selv derud i bil. Han fik taget røntgenbilleder og blev ultralydscannet af en læge, som var bekymret over den meget hævede albue. Det var Per Hakonsen også selv begyndt at blive.

Sygdomme

Ekstremt farlig bakterie tog livet af NORDJYSKEs chefredaktør: Lægerne overså alvorlige symptomer

---

- De kunne ikke se, hvad det var. De kunne bare se, at der var en ansamling, som måske pressede på nogle nerver og blodårer. På det tidspunkt var det også begyndt at gøre ret ondt i armen. Det var bare sådan en massiv smerte hele tiden, fordi der var så stort pres på armen. Og så var den lige så hård som granit, fortæller Per Hakonsen.

Lægerne i Thisted besluttede at operere.

- Jeg ringede hjem til min kone og fortalte, at jeg nok først kom hjem i morgen.

Per Hakonsen kom ned på operationsstuen om aftenen. Han kan huske, at fire sygeplejersker gjorde ham klar til operation. Så lukkede han øjnene. Han åbnede dem først igen tre dage senere.

- Det kan kun være én ting

Tilfældigvis var der en overlæge fra Aalborg Universitetshospital til stede under operationen på Thisted Sygehus. Da han så, hvordan Per Hakonsens arm så ud, efter at den var skåret op, havde han med det samme en diagnose parat.

- Da de åbnede, var der nærmest sådan en flydende masse – helt grågullig – og overlægen sagde, at det kun kunne være én ting: Nekrotiserende fasciitis, fortæller Per Hakonsen.

Hvad er nekrotiserende fasciitis?

Nekrotiserende fasciitis er en sjælden, livstruende infektion, som på kort tid ødelægger hud og underliggende væv.

I begyndelsen vil der ofte kun være let rødme, hævelse, varmefølelse og eventuelt blærer over det smertefulde område af huden.

Infektionen spreder sig hurtigt og kan blive livstruende i løbet af timer til dage.

Tilstanden medfører hurtigt indsættende, kraftige smerter i det påvirkede område.

Feber og kulderystelser, kvalme og opkastninger er almindeligt.

Behandlingen er hurtig operation og antibiotika i store doser.

Ca. 100 danskere rammes årligt af sygdommen, og tallet er stigende

Det er vigtigt at blive indlagt på sygehus og behandlet øjeblikkeligt. Som regel er det nødvendigt at fjerne det betændte væv ved en operation.

Kilde: Sundhed.dk

VIS MERE

Hastet til Rigshospitalet

Lægerne i Thisted rensede det døde væv væk, så godt de kunne, og så gik det hurtigt.

Rigshospitalet blev kontaktet. De gav grønt lys til patienten fra Thisted. Per Hakonsen blev lagt i kunstigt koma.

Helikopteren skulle være landet i Thisted, men det kunne den ikke på grund af tåge, så Per Hakonsen blev kørt i ambulance med eskorte af politimotorcykler til flyvestationen i Aalborg. Derfra blev han fløjet Rigshospitalet, hvor han ankom inden midnat.

På Rigshospitalet gik de straks i gang med at operere og rense armen for dødt væv. Dagen efter blev operationen genoptaget og så fulgte tre ophold i Rigshospitalets trykkammer, hvor Per Hakonsen fik en trykbehandling, der svarer til et vandtryk på 18 meters dybde, samtidig med at han fik 100 procent rent ilt.

Behandlingen slår hævelsen ned og hjælper til, at det ødelagte væv heler. Oveni fik Per Hakonsen "en skrækkelig masse antibiotika".

Per Hakonsen i trykkammeret på Rigshospitalet. Privatfoto

Koma i tre dage

Per Hakonsen blev taget ud af koma en lørdag eftermiddag.

- Da jeg vågnede, fik jeg at vide, at jeg var på Rigshospitalet. Så sagde jeg "nej, nej, jeg er i Thisted". Det stod mig så klart, at jeg var på sygehuset der. Samtidig stod min kone og børn rundt om sengen. Jeg var mildt sagt forvirret.

Lægen i Thisted havde ringet til Per Hakonsens kone Sanne og forklaret, at hendes mand var sendt til København med helikopter, og at det var en god idé at følge efter - sammen med børnene.

- Lægen sagde til hende, at det var en god idé at komme derover ret hurtigt, for når sådan noget går i gang, ved man faktisk ikke, hvad vej det går. Det kan gå virkelig hurtigt.

Syet med 96 sting

Det tog Per Hakonsen nogle dage helt at fatte, hvad han havde været igennem. Da en sygeplejerske skulle skifte forbindinger efter et par dage, begyndte hun med oversiden af armen.

- Nå, sagde hun. Så skal vi have det omme bagved. Hvad, sagde jeg. Det havde jeg overhovedet ikke registreret, for de havde jo bedøvet min arm. Og så pillede hun først et langt stykke forbinding af – og så et kæmpe stykke mere. Der gik jeg i chok, for jeg troede faktisk kun, at jeg var blevet syet på den ene side. Så fortalte hun, hvor mange sting, der var. Det var helt vildt.

Privatfoto

Per Hakonsen var blevet syet med 96 sting. På undersiden af armen var han skåret op helt op til armhulen. Hvis den aggressive bakterie havde nået at sprede sig til skulder og bryst, havde han næppe overlevet. Han fik ikke at vide, hvor mange timer han var fra tragedien. Kun at det var "tæt på".

- Der gik lang tid, inden jeg opfattede det, men da jeg ligesom fandt ud af, hvor langt jeg egentlig havde været ude, da gik jeg dælme i chok.

Taknemmelig

I dag er han meget taknemmelig. Han føler, at han har fået en ny fødselsdag.

Det er jo så sindssygt uheldigt, at jeg blev ramt af det, men samtidig er det jo utroligt, at jeg kan være så heldig efterfølgende, at den rigtige læge på det lokale lægehus sender mig af sted, at den rigtige læge på Thisted Sygehus kan se, hvad der er galt, og at jeg får den rigtige behandling på Rigshospitalet. Og den rigtige service. Konen fik lov til at overnatte på stuen med mig, fortæller han.

Foto: Lars Teilmann

Hans "personlige" sygeplejerske på "Riget" tilbød i øvrigt at eskortere børnene til hovedbanegården, da de skulle tilbage til Jylland.

- Så brokker vi os over, at vi betaler for meget i skat. Dét synes jeg ikke, at vi gør.

Varige mén

Han er ikke sluppet helt uden gener efter sit møde med nekrotiserende fasciitis.

Han får jævnligt kramper i tommeltot og pegefinger, og han får jævnligt nervesmerter i armen. Nogle gange kortvarigt, men andre gange i flere timer, og så kan det være svært at holde humøret højt.

Så prøver han at tænke på, at han trods alt har sin arm. Han arbejder med pædagogiske opgaver på Feriecenter Slettestrand på et bofællesskab for udviklingshæmmede, og i sin fritid cykler og fisker han.

- Det havde været en katastrofe, hvis jeg havde mistet armen, siger Per Hakonsen.

Efter opholdet på Rigshospitalet blev Per Hakonsen indlagt på Thisted Sygehus. Her får han lov til at gå en tur med sine døtre i en pause under behandlingen. Privatfoto

Men han er ikke ligefrem traumatiseret af oplevelsen. Det er faktisk mere hans kone, der er efter ham, hvis han får et sår. Men efter 40 år i Nordjylland er Per Hakonsen efterhånden begyndt at ligne andre nordjyske mænd.

- Min kone er stadig hurtig til at sige, at jeg skal søge læge. Så er jeg sådan lidt - arj, jeg venter lige – og sådan gør jeg stadig. Nu tegner jeg op, hvis jeg får et sår, så jeg kan se, om det breder sig. Og hvis det breder sig lidt mere, end jeg synes, det burde, så går jeg da til læge. Men jeg er ramt af det én gang – så tror jeg ikke, at mit nummer er ude igen, siger Per Hakonsen.

NORDJYSKE har haft adgang til journalark som dokumenterer det dramatiske sygdomsforløb, som Per Hakonsen var igennem i sommeren 2016.