Pohl: Det gør indtryk
AaB blev igen buhet fra banen efter nederlaget til Randers FC
Opdateret kl. 23:03
AALBORG: Vanen tro i dette forår, så var det en flok slukøret AaB’ere der forlod Aalborg Portland Park.
Efter nederlaget til Randers FC har AaB blot vundet en af de seneste 10 kampe i Superligaen, og det ser ud til, at returkampen mod Randers FC onsdag bliver sæsonens sidste.
Og tilskuerne kvitterede ved dels at blive væk - kun 3681 tilskuere dukkede op - og dels ved igen at buhe holdet fra banen efter nederlaget.
- Det gør da selvfølgelig indtryk, det må jeg erkende. De leverede også rigtig god støtte i perioder, og vi blev klappet ud til anden halvleg, hvor jeg også synes, at vi startede godt. Men selvfølgelig gør det da indtryk, siger angriberen Jannik Pohl, der denne gang havde fået startpladsen på en plads, hvor der er blevet rokeret rigtig meget i dette forår.
- Det er svært at tro på det. Det er vores job at spille fodbold, og vi skal selvfølgelig tage til Randers og gøre alt, hvad vi kan. Men det er svært, når man har haft en så lang periode, hvor det er gået dårligt. Det gør det ikke nemmere at tro på, siger Jannik Pohl.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.