Trafik

Politiet kommer med advarsel, før mere sne rammer

I Østjylland advarer politiet allerede mod al unødvendig udkørsel

Politiet advarer om, at man kører efter forholdene onsdag morgen, hvor der sandsynligvis ligger nysne, der kan fyge.
Politiet advarer om, at man kører efter forholdene onsdag morgen, hvor der sandsynligvis ligger nysne, der kan fyge. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 17:10

Udsigt til fem til 15 centimeter nysne samt frisk vind til kuling med kraftige vindstød op til stormende kuling eller storm har fået politiet til at advare om, at man skal tænke sig grundigt om, hvis man skal ud at køre tirsdag nat eller onsdag indtil middag.

Hos Nordjyllands Politi opfordrer man til, at tage hjemme fra i god tid og holde øje med vejrsituationen løbende.

- Vi opfordrer selvfølgelig til, at man tager sine forholdsregler. Tank bilen, medbring vand, tæpper, en lille skovl – for en god ordens skyld. Ellers er det bedste råd som altid: kig ud af vinduet og tag bestik af forholdene, vicepolitiinspektør Henrik Skals og tilføjer:

- I politiet forbereder vi os også, og har naturligvis en løbende dialog med vores samarbejdspartnere i det øvrige beredskab og i kommunerne.

Fraråder al unødvendig udkørsel

Hos Østjyllands Politi har man kort efter middag udsendt en pressemeddelelse, hvor man fraråder al unødig udkørsel fra tirsdag aften klokken 23.00 til onsdag formiddag klokken 10.00.

Østjyllands Politi opfordrer særligt vognmænd og lastbilchauffører til at være opmærksomme på situationen på vejene og overveje en ekstra gang, om det er nødvendigt at køre ud.

Også private skal spørge sig selv, om det er strengt nødvendigt at tage ud at køre.

"Det kan være, man skal snakke med sin arbejdsgiver om, hvorvidt man kan arbejde hjemme, og man kan overveje, om man skal udskyde indkøbsturen og besøget hos familien," skriver politiet i pressemeddelelsen.

Hvis man alligevel begiver sig ud, opfodrer politiet til, at man forberede sig og medbringer tæpper, mad-og drikkevarer, varmt tøj og skovl med i bilen.

Østjylland var den politikreds, der var hårdest ramt under snestormen 3. januar, hvor adskillige bilister kom til at overnatte i deres biler på motorvej E45, selvom politiet havde advaret på forhånd.

Sne og kraftig blæst

Danmarks Metrologiske Institut - DMI - forventer, at der i løbet af tirsdag aften og natten til onsdag kan falde mellem fem og 15 cm nysne i Nordjylland, og kombineret med blæst over 20 meter i sekundet er kriteriet for varsling om snefygning opfyldt.

Varslet om snefygning i Nordjylland gælder fra natten til onsdag kl. 2:00 til til onsdag morgen kl. 8:00.

DMI oplyser dog, at man forventer, at snevejret aftager sidst på natten, og at det klarer op - dog fortsat med spredte snebyger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden