Politi

Bilist ramt af sten fra motorvejsbro

Politiet efterlyser to drenge eller unge mænd - formentlig teenagere

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 21:30

Nordjyllands Politi leder tirsdag aften efter to personer, der tidligere på eftermiddagen stod på motorvejsbroen på Over Kæret og kastede en genstand ned på en bil.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Ole Buus.

- Vi får anmeldelsen klokken 16.06, hvor en bilist bliver ramt af en genstand - formentlig en sten - på forruden, da han kører under motorvejsbroen. Ruden bliver ikke knust, men perforerer, siger Ole Buus.

- Der er er set to drenge eller unge mænd - formentlig teenagere - løbe fra stedet, tilføjer han.

Politiet var i nogle timer til stede ved Over Kæret, hvor der har været hjælp fra hunde, og der er søgt efter video fra området.

- Vi er meget interesseret i at høre fra vidner, hvis de har set noget i området ved Over Kæret omkring klokken 16, siger Ole Buus.

- Det er måske sket i kådhed, men det er noget vi ser meget alvorligt på. Nu kom føreren af bilen ikke alvorligt til skade, men i værste tilfælde kan det føre til trafikulykker med én eller flere, der mister livet, siger Ole Buus.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden