Asbest i Limfjorden - men hvor meget er der?

Forureningen, og hvordan kommunen havde kendt til den i knap et år uden at rydde op, beskrev Nordjyske i foråret 2021.

Kommunen og dens selskab Aalborg Kloak, der ejer jorden, fik fjernet det formentlig asbestholdige affald, og Aalborg Kloak har siden kigget efter og fjernet de stykker, der måtte skylle i land på området. I starten på ugentlig basis – nu efter behov.

Men selvom det umiddelbare problem på den måde kunne se ud til at være løst, er der stadig et stort ubesvaret spørgsmål; hvor meget asbest ligger der egentlig ude i fjorden?

Asbest flere steder i byen

Spørgsmålet har været særligt aktuelt, fordi et flertal på Christiansborg har aftalt, 3. Limfjordsforbindelse skal gå over Egholm og dermed meget tæt på det område, hvor asbestpladerne lå.

Rådmanden for Klima og Miljø i Aalborg Kommune, Per Clausen (EL), der selv er modstander af motorvejsforbindelsen, mener også, asbest-problematikken i fjorden skal undersøges nærmere.

- Jeg synes, det ville være oplagt at lave en opfølgning til VVM-undersøgelsen, hvor man fik undersøgt det ordentligt, inden man går videre med planer i området. Men der har ministeren omvendt sagt, at det mener han ikke, man skal. Han har sagt, de nok skal undersøge det på et passende tidspunkt, inden de går i gang, når loven er vedtaget.

Ifølge rådmanden ved kommunen ikke præcist, hvor affaldet kommer fra. Han fortæller dog, kommunen ved, dele af fjorden er blevet brugt som opfyld, hvor der indgår asbest.

Nordjyske har tidligere beskrevet et opfyld, som Aalborg Kommune tilbage i 70’erne fik tilladelse til at lave. Her tog man et stykke af fjorden for at få plads til et opfyld, der så kunne fyldes op med affald fra Dansk Eternit-Fabrik og evt. supplere med ”rent byggeaffald” fra kommunen selv. Opfyldet ligger på land, dér hvor den større mængde eternit blev fundet i fjordkanten.

- Vi er ret overbeviste om, der også er asbest i det – også udenfor de områder, hvor man havde tilladelse til det. Det gjorde man dengang, og det var måske heller ikke ulovligt. Så der er ingen tvivl om, at der ligger noget derude, fortæller Per Clausen.

Udover området vest for rensningsanlægget, er der også et opfyld nord for fjorden ved Verdens Ende, der ifølge rådmanden helt sikkert også indeholder asbest.

- Der er formentlig også nogle områder, hvor der er udledt noget slam, baseret på spildevand, hvor der formentlig også i en eller anden udstrækning indgår asbest. Regner man det med, så er der asbest i en meget stor del af Aalborg.

Kommunen har ikke myndigheden

Selv om Per Clausen gerne vil have undersøgt, hvor meget asbest der måtte ligge ude i fjorden, er det ikke kommunens opgave. Det har de ikke myndigheden til, forklarer han.

- Det skal vi i givet fald snakke med Miljøministeriet og Kystdirektoratet om. Men det er ikke kommunen, der vil etablere en statsvej i området – det er staten, der gør det. Og det er staten, der har ansvaret for, at der bliver lavet en VVM, som sikrer, tingene er blevet ordentligt undersøgt.

Ikke desto mindre er det kommunens areal, der skyller formentlig asbestholdige eternitstykker op på?

- Ja, noget af det ender med at ligge på Aalborg Kloaks grund – og andet ligger på andres grund. Det er også derfor, vi har en klar interesse i, det bliver undersøgt. Hvis det var sådan, man ikke havde planer om at etablere en vejforbindelse, så ville det være oplagt, vi tog kontakt til Kystdirektoratet og Miljøministeriet om, hvordan vi får det undersøgt. For sådanne store forureninger indgår ganske ofte i en national prioritering af, hvad man skal prioritere at gøre noget ved. Der ville det her helt oplagt indgå der. Der er tale om forurening i så stort et omfang, at jeg ikke mener, man bare kan sige, det er kommunen, der skal håndtere det.

Rådmanden understreger dog, at kommunen under alle omstændigheder vil kontakte Miljøministeriet angående forureningen.

- Det er også klart, at hvis det sker sideløbende med, der er et stort anlægsprojekt i gang, så kommer det til at gribe ind i forhold til hinanden, og hvordan det kommer til at fungere, tør jeg ikke sige.

Skulle det vise sig i undersøgelser, at der ligger en vis mængde asbest ude i fjorden, er det dog ikke nødvendigvis den bedste løsning af forsøge sig med at fjerne det, tænker rådmanden.

- Det kan også sagtens være, i den udstrækning man ikke går i gang med et større anlægsprojekt i området, at det så i virkeligheden måske er mest fornuftigt at lade det ligge - og så samle det ind, som dukker op. I stedet for at starte arbejdet med at få det fjernet, som man måske ikke kan overskue konsekvenserne af på nuværende tidspunkt.

Netop den bekymring har også været vendt i Folketinget. Det nordjysk valgte folketingsmedlem Susanne Zimmer (Frie Grønne) har både stillet transportministeren flere spørgsmål og haft ham i samråd angående 3. Limfjordsforbindelse, og hvordan man agter at håndtere asbest i fjorden. Ministeren har understreget, man vil undersøge fjorden for asbest i forbindelse med detailprojekteringen af projektet.

Ikke kun et problem i fjorden

Selv om asbest-forurening i og omkring fjorden har fyldt i debatten den seneste tid, er asbest ikke nogen ny problemstilling i Aalborg. I Nordjylland er der stadig en overrepræsentation af borgere med lungehindekræft på grund af eternitfabrikkens placering i byen. Asbest findes også stadig i mange bygninger, der med tiden skal renoveres. Derfor skal der også prioriteres, hvor der skal sættes ind overfor asbest-problematikken, forklarer Per Clausen.

- Vi har i Aalborg hele tiden asbest i luften uden præcist at vide, hvor det kommer fra. Så hvad man i givet fald kommer til at prioritere højest, når man skal løse de her asbest-udfordringer; om det er det ude i fjorden eller noget andet, synes jeg også, vi mangler en afklaring af.

Ifølge rådmanden er kommunen gået i dialog med Renonord om skærpede krav til, hvordan asbest-affald skal bortskaffes.

- Da den her asbest-diskussion kom op, kunne vi godt se, at hvis vi ville være sikre på, vi skaffede det bort på en måde, hvor det ikke blev spredt, havde vi et behov for at skærpe reglerne. Det er vi i færd med at gøre nu, så vi fremadrettet sikrer os, der ikke sker en yderligere spredning, på grund af de handlinger, vi udfører nu. Og så forsøger vi at reparere så godt som muligt på skaderne.