Hvor farligt er PFAS? – Vi har spurgt eksperten

Sundhedsskadeligt PFAS, der har været brugt i brandslukkende skum, udgør en risiko for både jord og vand. Men hvor farligt er det egentlig, og hvor nervøs skal man som borger være? Vi har spurgt en ekspert

PFAS har tidligere været brugt i brandslukningsskum, men har været forbudt siden 2011. Dog kan det i dag stadig indeholde én procent, uden det skal fremgå. Grafik: Jette Klokkerholm

PFAS har tidligere været brugt i brandslukningsskum, men har været forbudt siden 2011. Dog kan det i dag stadig indeholde én procent, uden det skal fremgå. Grafik: Jette Klokkerholm

AALBORG:Ifølge en oversigt fra Danske Regioner er der ni steder i Aalborg, hvor der har været brandøvelsespladser og dermed risiko for PFAS.

Tidligere på ugen kunne Nordjyske også fortælle om en undersøgelse fra Forsvarets Ejendomsstyrelse, der ifølge den kommunale forvaltning viser ”områder med kraftig forurening med PFAS på Flyvestation Aalborg og Nr. Uttrup Kaserne (Aalborg Kaserner, red,. og øvelsesplads, som udgør en risiko for forurening af jord, overfladevand, herunder Limfjorden samt grundvand og drikkevand”.

PFAS er en fællesbetegnelse, der dækker over en række forskellige stoffer, herunder PFOS og PFOA.

Men hvor farligt er PFAS – og skal man være nervøs, hvis man arbejder et af de steder, hvor der har været brandslukningsøvelser? Vi har spurgt Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet.

1. Hvor farligt er PFAS?

Det kommer an på koncentrationerne. Hvis der stort set ikke er noget i grundvandet, man ikke kan finde noget, der er sivet ud i Limfjorden, og hvis jordprøverne ikke viser, at forureningen har spredt sig, så ville jeg tage det roligt lige nu. Jeg ville ikke bekymre mig om spøgelser.

Det, det drejer sig om, er, at vi nu får lavet de her analyser, så vi finder ud af, hvor vi står. Så kan vi derefter snakke om, hvad der er for risiko. Alt andet er teoretiske overvejelser.

Men man skal også se i øjnene, at det her er et problem, vi skal følge i fremtiden. For det kan jo være, at de her mange kilo, der er blevet brugt til skumslukning, ikke er nået helt ned til grundvandet endnu, så man ikke finder noget. Men det kan godt ske over tid. Vi har i forvejen ikke sat den her overvågning i gang, som Miljøstyrelsen foreslog i 2014. Så vi er lidt bagud, og det gør, vi er nødt til at finkæmme, hvad der er af muligheder, så vi har et overblik. Så skal det følges op med tiden.

2. I Nørresundby er der en militær øvelsesplads, som lokale nogle gange ynder at lufte deres hunde på. Skal man være bange, hvis man har luftet sin hund i området?

Hvis hunden har slikket på græsset eller drukket noget vand i en bæk, lyder det ikke godt. Men jeg formoder, hundene har fået vand derhjemme og normal hundemad. Så den her eksponering vil i givet fald være relativt beskeden. Så jeg ville ikke umiddelbart bekymre mig om det. Jeg ville snarere bekymre mig, om det her er sivet ned til noget drikkevand, altså grundvandet, og om det så har nået nogle drikkevandsboringer.

3. Ifølge regionens oversigt, er der også brandøvelsespladser på flyvestationen, kasernen, og teknisk skole. Skal man være nervøs, hvis man arbejder eller går i skole nogle af de steder?

Det synes jeg ikke umiddelbart. Det, der er problemet er, at det skum, man har brugt, bare er blevet liggende. Det er ikke blevet nedbrudt, og så er spørgsmålet, hvor det så er sivet hen? For der kan godt være blevet brugt nogle kilogram i årenes løb, og så er spørgsmålet, hvor det er nu? Hvis det er på vej ned til grundvandet, vil jeg sige ”hov, det skal vi lige passe på”. For der må ikke være ret mange milliardtedele i en liter vand. Hvis vi taler om kilogram mængder er der altså rigtig meget grundvand, der kan blive forurenet. Vi må have tal på bordet.

4. Hvad kan man som borger gøre, hvis man har fået det ind i kroppen? Kan man gøre noget?

Vi har endnu ikke mødt en blodprøve, som ikke indeholdt de her stoffer. Vi har alle sammen fået en smule fluorstoffer i os, fordi man har brugt det i så mange år til utallige formål. Det er lige fra pizzabakker til møbeltekstiler, regntøj og selv tandtråd har man behandlet med fluorstoffer. Vi har på forskellig vis fået de her stoffer i os. For at vi skal være bekymrede for det her med brandskummet, så skal det være noget, der tydeligt bidrager til den smule vi har i forvejen.

5. Er der nogen symptomer, eller noget man ville kunne mærke?

Nej. De her stoffer øger risikoen for sygdomme, man i forvejen kunne have en risiko for at pådrage sig. Det kunne være sådan noget som sukkersyge, fedme, problemer med skjoldbruskkirtlen, at man hyppigere får infektioner, end man ellers ville have fået, og at man har en øget risiko for sådan noget som forhøjet kolesterol, som nogle mennesker måske har i forvejen. At man får en større risiko eller større forhøjelse.

6. Kan man rense drikkevandet for PFOS, hvis det kommer derned?

Ja, det kan man godt. Man skal bruge aktivt kul, så kan man rense det. På den anden side skal man så sørge for, at filteret virker. Der er nogle stoffer, som filteret ikke virker så godt på. Men det er det eneste, man har. Når filteret er ved at være opbrugt, skal man sørge for at få det destrueret. Man skal ikke bare smide det på lossepladsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.