Sådan fordeler smitten sig i Aalborg Kommune

Flere steder i kommunen går udviklingen den rette vej

Der er færre, der bliver testet positive for coronavirus i Aalborg. Arkivfoto: Bente Poder

Der er færre, der bliver testet positive for coronavirus i Aalborg. Arkivfoto: Bente Poder

Tidligere fremgik det, at den seneste uges smittetal for Vodskov var 1, mens tallet i Gandrup var 0. Tallene skal være henholdsvis 6 og 1. NORDJYSKE beklager regnefejlen.

Den seneste tid har der været et fald i antallet af covid-19-smittede både på landsplan og i Nordjylland.

Denne udvikling er også til at få øje på i Aalborg Kommune. For selvom der fortsat er tale om en del nysmittede, og Region Nordjylland fortsat beretter om høje indlæggelsestal, så peger pilen nu den rette vej i forhold til smitten.

De seneste tal for Aalborg Kommune viser, at smitten i flere dele af Aalborg Kommune har været faldende den seneste uge.

Tallene kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og er udleveret af Aalborg Kommune. Der er kun tale om incidenstal, og derfor er de konkrete smittetal baseret på udregninger, som NORDJYSKE har foretaget.

Covid-19 i Aalborg Kommune


Grafik: Covid-19 i Aalborg Kommune
Grafik: Jette Klokkerholm

Incidenstallet - altså hvor mange smittede, der den seneste uge har været pr. 100.000 indbyggere - er højst i Vadum, hvor der den sidste uge har været en incidens på 276. Der er dog håb at spore, i det tallet for en uge siden var over 500. Vadum er dermed også det postnummer, som har oplevet det største fald i incidens i den forgangne uge.

Dele af postnummer 9430 Vadum ligger i Jammerbugt Kommune, men tallene her dækker kun over de borgere i postnummeret, som bor i Aalborg Kommune.

Derimod er Storvorde det sted i kommunen, hvor der den seneste uge har været den største stigning i smittede pr. 100.000 indbyggere.

Her var incidenstallet 103 5. januar, mens det 12. januar var 193.

Lige efter kommer Vestbjerg og Klarup, hvor der i perioden har været en stigning på henholdsvis 66 og 41.

I den anden ende af skalaen finder man - ligesom i sidste uge - Kongerslev, hvor der fortsat ikke er nogen ny-smittede - og dermed også et incidenstal på nul.

Det samme gør sig gældende for både Sulsted og Tylstrup, og det er en markant tilbagegang. For i sidste uge var incidensen i de to postnumre henholdsvis 229 og 117, men her har borgerne altså fået vendt udviklingen og undgået yderligere smitte.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.