Se video: Så nuttede er de nye dyreunger i zoo
Både nyfødt giraf og ny dværgflodhest i Aalborg Zoo
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:15
AALBORG: Nye dyreunger er kommet til i Aalborg Zoo de seneste dage, og her kan de se videoklip med dem.
Natten til lørdag fødte giraffen Caroline en kviekalv. Og selv om ungen er bette i forhold til sin mor, er den alligevel omkring to meter høj og vejer i nærheden af 80 kilo. Ungen kom hurtigt på benene og kan nu ses i girafhuset. På varme dage kan den også ses i anlægget lige foran stalden. Den "lille" ny girafunge er endnu ikke navngivet.
Video fra Aalborg Zoo
Se dværgflodhest blive født
Mandag eftermiddag var det så dværgflodhesten Nala, som blev mor - og fødslen blev filmet. Både zoo-gæster og dyrepassere så på, og ungen er en han, som vejede syv kilo ved fødslen. Den er ikke navngivet endnu. Efter fødslen blev både mor og unge ført ind i flodhestehuset, hvor der er en konstant varm temperatur. De første par dage var huset lukket for publikum, så den nyfødte kunne få en rolig start på livet, men nu kan zoos besøgende godt se den lille, ny dværgflodhest, som hygger sig sammen med sin mor.
Video fra Aalborg Zoo
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.