Se video: Så skal der bores - og her er isen sikker
Disse otte søer i Aalborg Kommune er nu erklæret is-sikre
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:26
LINDHOLM: 15 centimeter!
Lød meldingen fra Kim Tøttrup, medarbejder hos Aalborg Kommune, da han onsdag formiddag borede hul i isen på søen for enden af Lindholmsvej ved Højens Allé i Lindholm.
De 15 centimeter betyder, at isen nu er tyk nok til, at man må gå og skøjte på den. Nu kan man roligt bevæge sig ud på den isdækkede sø uden at frygte, at man pludselig plumper gennem isen.
"Færdsel på isen er tilladt", står der på et stort, blåt skilt - signeret Nordjyllands Politi.
Se video fra Kim Tøttrups is-tjek, hvor børn så på:
Det er Aalborg Kommune, som tjekker, om isen er sikker nok, og onsdag blevet der givet grønt lys til at bevæge sig ud på otte isdækkede søer i Aalborg Kommune.
Ud over søen ved Lindholmsvej/Højens Allé er det:
- Tylstrup - søen ved motorvejen.
- Bydammen i Hals.
- Bydammen i Ulsted.
- Sø ved Gl. Golfbane ved Kollegievej, Aalborg Øst.
- Sø ved Volsted Bygade.
- Sø ved Øster Sundby.
- Sø ved Fjellerad Bygade.
Alle de nævnte steder har kommunens medarbejdere tjekket, at isens tykkelse er mindst 13 centimeter, og dermed kan man med ro i sindet bevæge sig ud på isen.
Det kan man ikke på alle andre søer, hvor der ikke er sat de blå "Færdsel på isen er tilladt"-skilte op.
Ved nogle søer vil der under ingen omstændigheder blive givet grønt lys til, at man bevæger sig ud på isen.
Det gælder blandt andet søen i Østre Anlæg i Aalborg og Kridtgraven i Hasseris. De er for dybe, og særlige vandforhold medfører, at der kan være store variationer i isens tykkelse - og dermed risiko for, at man ryger igennem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.