Se den dejlige video: Nye nuttede unger i Aalborg Zoo
Isbjørnen Malik har natten til torsdag født tre små unger
Opdateret kl. 12:24
AALBORG: Aalborg Zoo har fået nye nuttede dyreunger. Det er isbjørnen Malik, der natten til torsdag har født tre små unger, skriver Aalborg Zoo på sin Facebookside.
Af havens Facebookside fremgår det, at det er meget normalt for isbjørne at føde mellem en og tre unger, men at det er lige så normalt, at ikke alle overlever.
Sidst Malik fik unger i 2016 fødte hun også tre, her overlevede de to.
Ungerne og Malik ligger i en fødehule i deres anlæg, og her bliver de i de næste to-tre måneder, oplyser haven.
Mens de er i fødehulen spiser Malik stort set intet. Hun har adgang til vand, så hun kan drikke, og vi kan også tilbyde hende en lille smule foder, for eksempel svinefedt, som er meget næringsrigt, men hun vil tabe adskillige kilo, mens hun er i hulen.
Ungerne derimod spiser på livet lyst.
De dier selvfølgelig ved moderen, og isbjørnens mælk har en fedtprocent på omkring 30, så ungerne vokser hurtigt.
Deres fødselsvægt var kun omkring 500 gram, men når de forlader hulen vil de allerede veje mellem 10 og 15 kilo.
- Vi bliver nogle gange spurgt, om det ikke er koldt at ligge i hulen, både for moderen og ungerne. Men i naturen føder isbjørnen i en sne- og ishule, så de kan sagtens klare kulden. Derfor er der heller ikke noget strøelse i hulen. Vi ved fra tidligere, at Malik ikke bryder sig om det, lyder det på Aalborg Zoos Facebookside.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.