Sendte nøgenbilleder af ekskæresten: - Er hun ikke fræk?
En mand skal næsten et halvt år i fængsel for have sendt nøgenbilleder af sin ekskæreste til kvindens nye kæreste
Opdateret kl. 12:42
AALBORG: Et par få tryk på mobilknapperne var medvirkede til, at en 47-årig mand forleden fik fem måneders ubetinget fængsel.
Det blev torsdag besluttet af Retten i Aalborg.
Den 47-årige mand sendte i marts 2019 billederne af sin ekskæreste via Facebooks app Messenger.
Billederne var af stærk pornografisk karakter og blev sendt til kvindens nye kæreste. Sammen med billederne fik kæresten en tekstbesked fra ekskæresten, hvor der stod: "Er hun ikke fræk?"
Hverken kvinden eller hendes nye kæreste havde bedt om at få billederne tilsendt - og det har været med til at skærpe den 47-åriges straf.
Udover billederne blev den 47-årige kendt skyldig i at have slået kvinde flere gange. Det skete sidste år i forbindelse med en tur på Oslo Færgen.
Men den skærpende omstændighed for, at manden nu skal fem måneder i fængsel, er billederne og ikke volden i sig selv. Det skyldes blandt andet billedernes pornografiske indhold.
- Jo mere intime sådan nogle billeder er, jo mere vil det koste i straf, siger Birte Fogh Nissen, der var anklager i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.