Sigtet for drabsforsøg: Gik på gaden på vej mod ekskonens hus med køkkenkniv

En 56-årige mand truede datteren med at slå moren ihjel, og blev anholdt med en køkkenkniv nær ekskonens hus

 <i>Foto: Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen

VEJGÅRD:Onsdag eftermiddag omkring klokken 16.30 så borgere i Vejgård en 56-årig mand kom gående målrettet med en 30 centimeter lang køkkenkniv i hånden, mens han sagde "Jeg skal dræbe hende".

Borgerne alarmerede politiet, der måtte bruge peberspray mod manden for at få ham stoppet.

Det viste sig senere, at man blev anholdt tæt på sin ekskones hus, og at det netop var ekskonen, han var på vej hen til.

I første omgang blev manden løsladt, fordi politiet på det tidspunkt ikke vidste, at manden tidligere på dagen havde truet med at slå ekskonen ihjel, fortæller anklager Thomas Klingenberg.

Derfor blev manden anholdt igen torsdag, denne gang sigtet for trusler og for drabsforsøg. Fredag er han så blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Den 56-årige er sigtet for at have truet sin datter med at slå hendes mor ihjel, og for at have sendt en besked, hvor hvor han truer med at brænde morens hus ned, fortæller Thomas Klingenberg.

Manden nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.