Kriminalitet

Skud affyret fra bil på Hobrovej - politi efterlyser vidner

En sort bil - formentlig en Mercedes - er natten til lørdag set køre syd ud af Skalborg Bakke med høj fart

Åstedet for skyderiet blev undersøgt blandt andet med politihunde for at finde de afskudte patronhylstre. Arkivfoto
Åstedet for skyderiet blev undersøgt blandt andet med politihunde for at finde de afskudte patronhylstre. Arkivfoto Foto: Henrik Bo

AALBORG: Skud affyret fra en bil. Sådan lød meldingen fra en anmelder klokken 01.31 til Nordjyllands Politi.

Anmeldelsen kom via 1-1-2, og Nordjyllands Politi rykkede massivt til et område på Hobrovej mellem krydset Ny Nibevej-Hobrovej og Stationsmestervej - et vejstykke, der var afspærret i godt en times tid, mens politiet efterforskede på stedet.

- Anmeldelsen fra vidnet lød på, at der var afgivet mindst tre skud ud for Herman Bangs Vej i Skalborg. Skuddene er angiveligt affyret fra en sort personbil - formentlig en Mercedes, der efterfølgende forsvandt med høj fart syd ud af Aalborg, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

- Vores undersøgelser på stedet - blandt andet med hunde - betød, at vi har fundet fem-seks afskudte løsskydningspatroner - altså ikke skarpe skud. Der er formentlig tale om, at gerningsmændene har skudt ud gennem vinduet på bilen med en startpistol eller en signalpistol, oplyser vagtchefen, der kalder adfærden for mærkelig.

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der måtte have kendskab til en sort personbil - og altså muligvis en Mercedes - ved 01.30-tiden er kørt med høj fart ned ad Skalborg Bakke og syd ud af byen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Lukningen af Hobrovej, mens politiet efterforskede på stedet, gav ingen trafikale vanskeligheder på grund af tidspunktet. Ingen kom til skade ved skyderiet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden